Hvad er EUD Business

Med EUD Business uddannes du til praktikplads i erhvervslivet.

EUD Business er sammensat af et grundforløb og et hovedforløb d.v.s. praktiktiden. Grundforløbet har forskellig varighed, alt afhængig af den baggrund som du kommer med. Praktiktiden varer op til 2 år.

Du har med EUD Business mulighed for at søge praktikplads inden for uddannelsesretningerne: handel, detail eller event.

 

Har du afsluttet 9. eller 10. klasse inden for de sidste 2 år, starter du på EUD Business som et 1-årigt sammenhængende forløb. Som elev på Grundforløb 1 på Business i Silkeborg, uddannes du til 2 uddannelser på samme tid: ”Detail + Handel” eller ”Detail + Event”. Det skyldes en helt særlig forsøgsordning, som College 360, Business er en del af. Det stiller dig ekstra stærkt i en praktikpladssøgning – nu med adgang til 2 brancher i stedet for én! Forsøgsordningen betyder også, at du i Silkeborg kan tage din EUD Grundforløb 1 og 2 som et sammenhængende skoleforløb. Det betyder f.eks. at du arbejder med de nye spændende merkantile fag som afsætning, IT og erhvervsøkonomi - helt fra starten af din uddannelse.

Er det mere end 2 år siden, at du forlod 9. eller 10. klasse, starter du på EUD Business Grundforløb 2, eventuelt med start på det forberedende ”Fællesforløbet – Klar til EUD”.

Uddannelsesopbygning

Du afslutter grundforløbet med eksamen plus grundfagsprøve.

Optagelses krav

For at komme ind på en erhvervsuddannelse skal du have bestået afgangsprøven i dansk og matematik i 9. eller 10. klasse med karakteren 02 i gennemsnit for hvert fag. Du kan, komme til optagelsesprøve, hvis ikke du opfylder adgangskravet. 

 

Vil du høre mere om EUD Business, er du altid velkommen til at kontakte vores studievejledere.