Vi starter hold i januar og i august. Du melder dig til via optagelse.dk, hvor du skal søge ind under ’Gastronom’

Gastronomassistent (EUD Tech)

Gastronomassistent (EUD Tech)

En gastronom elsker at arbejde i køkkenet! Som uddannet gastronom arbejder du med en grundlæggende viden om sundhed, ernæring og madlavning i bagagen. Desuden ved du, hvad der er gode råvarer, hvordan maden skal tilberedes og anrettes og hvilke drikkevarer, der passer til. Så er det lige dig at arbejde med mad i et spændende og kreativt miljø?

Så er Gastronom-uddannelsen for dig!

Uddannelsen som gastronom giver dig grundlæggende viden om sundhed, ernæring og madlavning. På skolen lærer du om gode råvarer, at tilberede og anrette maden samt at vælge drikkevarer dertil. Du vil blive undervist i fag som ernæringslære, salg og service, køkkenpraktik, produktionshygiejne mm. Under din praktik bliver du oplært i de arbejdsopgaver, som hører til uddannelsen.

En erhvervsuddannelse er en praktisk uddannelse, der retter sig mod et erhverv. Uddannelsen veksler mellem undervisning på skole og perioder i praktik. Du skal selv finde en praktikplads og indgå en skriftlig uddannelsesaftale med praktikstedet. Uddannelsen afsluttes med en svendeprøve.

5 gode grunde til at blive gastronom:

1. Gode beskæftigelsesmuligheder
2. Gode muligheder for praktik / job i ind- og udland
3. Arbejde inden for et spændende og kreativt miljø
4. Uddannelsesgaranti
5. Du kan vælge at tage uddannelsen med EUX

Varighed
2 år
Elevhus
Ja
Økonomi
SU eller elevløn
Praktik under uddannelse
Ja
Din alder

For at komme i gang med en erhvervsuddannelse skal du vælge én af fem fagretninger på Grundforløb 1, som varer i 20 uger. 

  • BILhvor vi afprøver fagene Autolakerer, Karrosseritekniker og Personvognsmekaniker
  • BYGhvor vi afprøver fagene Murer, Tømrer, Bygningsmaler og Smed 
  • MAD, hvor vi afprøver fagene Tjener, Gastronom, Receptionist og Ernæringsassistent
  • TECH DESIGNhvor vi afprøver fagene Skiltetekniker, Data og kommunikation og Elektriker
  • EUX TECHhvor vi afprøver fag alle tekniske erhvervsuddannelser
     

Ønsker du en EUX uddannelse efter grundforløb 1 skal du vælge indgangen EUX Tech, de andre fire indgange (BIL; BYG; MAD og TECH DESIGN) giver adgang til EUD.

Vil du være Gastronomassistent, er den bedste vej naturligvis MAD. Få et indtryk af Grundforløb 1 

  • Opbygning
  • Fag på uddannelsen

For at komme i gang med en erhvervsuddannelse skal du gå på Grundforløb 2, som varer 20 uger og afsluttes med en grundforløbsprøve.  

Du kan komme i gang ved at opfylde et af tre krav:

  • Har karakteren 02 i gennemsnit i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens 9.- eller 10.-klasseprøve eller ved en tilsvarende prøve. Har du ikke det, skal du til optagelsesprøve på College360. Læs mere om optagelsesprøve
  • Har en praktikaftale med en virksomhed. I så fald kan du også vælge at starte direkte i praktik. Læs mere her: Ny mesterlære
  • Du har allerede taget en anden ungdomsuddannelse. Tag kontakt til en studievejleder

Meld dig til via optagelse.dk

  • Opbygning
  • Fag på uddannelsen

Når du er over 25 år, starter du på EUV, som er Erhvervsuddannelse for voksne. En EUV bygger videre på den uddannelse og erfaring, du allerede har. Din uddannelse sammensættes derfor afhængig af det, du har lavet tidligere.

En EUV vil ofte være kortere end en almindelig erhvervsuddannelse, og vi anbefaler derfor, at du tager fat i studievejledningen. Dem kan du fange på telefon 75 360 360 

Meld dig til via optagelse.dk

  • Opbygning
  • Fag på uddannelsen
Vidste du at ...

Hvis du vælger uddannelsen med EUX, får du fag på gymnasialt niveau som en del af din erhvervsuddannelse og endnu bedre muligheder for videreuddannelse.

Kontakt College360 på tlf. 75 360 360, hvis du har spørgsmål til uddannelsen. Du er altid velkommen til at kontakte studievejlederne direkte.