EUX Business GF2 Event

Med den erhvervsfaglige studentereksamen – EUX Business – tager du både en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse på samme tid.

Du får en dobbeltuddannelse, som gør dig klar - både til en praktikplads og til videregående uddannelser.

Eventuddannelsen er for dig som:

  • Er kreativ og har talent for idéudvikling. Er vild med en varierende arbejdsdag, og i stand til at bevare overblikket, når der er mange bolde i luften.
  • Som kan være tovholder på det praktiske i forhold til at organisere, koordinere og afholde aktiviteter og events, og samtidig have det økonomiske overblik.
  • Er god til at kommunikere og til at skabe en god og tillidsvækkende dialog omkring sig.

Som Eventkoordinator bliver du ekspert i projektkoordinering, eventøkonomi, forretningsforståelse, indgåelse af aftaler og implementering af events. Dit fokus er rettet mod at skabe gode kundeoplevelser. Samtidig bliver du god til at etablere varige relationer og netværk til mange forskellige kunder og samarbejdspartnere.

EUX Business GF 2 Event åbner dørene til en solid erhvervskarriere ved at kombinere en stærk praktisk forståelse med et teoretisk niveau, der giver dig adgang til at læse videre på professionsbacheloruddannelserne, universiteter og handelshøjskoler.


Varighed

EUX Business GF 2 Event grundforløbet + studieår tager i alt 1½ år og forbereder dig både til en praktikplads i en virksomhed og til at læse videre. Praktiktiden varer 2 år. Er du over 25 år kan du gennemføre forløbet som EUV elev.

Undervisningen/skolen

Undervisningen på grundforløbet er bygget op omkring konkrete problemstillinger og cases fra erhvervslivet. Du arbejder ofte projektorienteret og med tværfaglige emner. På EUX studieåret afslutter du dine gymnasiale fag på A, B og C niveauer.

Den virkelighedsnære undervisning på EUX giver dig de faglige og teoretiske kompetencer, der matcher de opgaver, du vil møde både under din praktiktid i erhvervslivet og i dine videregående studier.

Dit fremtidige job

Som eventuddannet ansættes du til at planlægge og afvikle event i f.eks. i sportsklubber, messecentre, shoppingcentre eller hos f.eks. fagforeninger, kommuner, koncertarrangører, kulturhuse eller i større virksomheder.

Uddannelsen giver dig grundlæggende viden om event afvikling. Dine arbejdsopgaver bliver professionelt at planlægge, økonomistyre og koordinere alle dele af processen omkring en event eller et arrangement. At være på forkant med de nyeste kommunikationsmåder på de sociale medier bliver et af dine vigtige indsatsområder. Læs mere om Event.

Karrieremuligheder

  • Leder
  • Job i udlandet
  • Egen Eventvirksomhed/bureau

Kort og godt om EUD Business GF 2 Event

  • Erhvervsfaglig studentereksamen og erhvervsuddannelse på samme tid!
  • Nye spændende merkantile fag
  • Du arbejder med emner som f.eks.: Idéudvikling, projektplaner, IT, tilbud og beregninger, salgs- og markedsføringsplaner
  • Teori koblet tæt sammen med virkelighedsnære opgaver
Varighed
1½ år + 2 år
Elevhus
Ja
Uddannelsesgaranti
Nej
Økonomi
SU eller elevløn
Din alder

Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du for at komme i gang med EUX Business starte på Grundforløb 1 (GF1). Du skal starte på Grundforløb 1 (GF1) senest to år efter grundskolen, ellers starter du direkte på Grundforløb 2 (GF2).

  • Uddannelsens opbygning
  • Fag på uddannelsen
  • Det uddannelsesspecifikke fag
  • Praktikplads
  • Adgangskrav
  • Uddannelsesplan
  • Optag og tilmelding

Hvis du begynder din erhvervsuddannelse mere end 13 måneder efter folkeskolen, skal du starte direkte på GF2. GF2 står for grundforløbet 2. del og varer 20 uger (½ år).

På grundforløbets 2. del målrettes undervisningen specifikt den uddannelsesretning, som du har valgt ved afslutningen af grundforløbets 1. del, og du vil møde grundfag, uddannelsesspecifikke fag og valgfag.

  • Uddannelsens opbygning
  • Fag på uddannelsen
  • Det uddannelsesspecifikke fag
  • Praktikplads
  • Adgangskrav
  • Uddannelsesplan
  • Optag og tilmelding

Når du er over 25 år, starter du på EUV, som er Erhvervsuddannelse for voksne. En EUV bygger videre på den uddannelse og erfaring, du allerede har. Din uddannelse sammensættes derfor afhængig af det, du har lavet tidligere. En EUV vil ofte være kortere end en almindelig erhvervsuddannelse.

  • Uddannelsens opbygning
  • Fag på uddannelsen
  • Det uddannelsesspecifikke fag
  • Praktikplads
  • Adgangskrav
  • Uddannelsesplan
  • Optag og tilmelding
Vidste du at ...

Event også kan tages som EUD. At du med EUX GF 2 også kan vælge uddannelsesretningerne Kontor, Detail og Handel.