EUX Business uddannelsesforløb

EUX Business er sammensat af et grundforløb og et studieår. Grundforløbet har forskellig varighed, alt afhængig af den baggrund som du kommer med.

  • Har du afsluttet 9. eller 10. klasse inden for de sidste 2 år, starter du på EUX Business GF1 som et 2-årigt sammenhængende forløb. Under særlig forsøgsordning uddannes du i Silkeborg mod 2 uddannelsesretninger på samme tid: Handel/Kontor, Handel/Detail eller Detail/Event. Dette valg træffer du først undervejs i dit uddannelsesforløb.

  • Er det mere end 2 år siden, at du forlod 9. eller 10. klasse, starter du på EUX Business GF2 - eventuelt med start på det forberedende ”Fællesforløbet – Klar til EUX”. Du vælger hvilken uddannelsesretning der interesserer dig mest: Kontor, Detail, Handel eller Event. Skulle du ønske 2 uddannelsesretninger, kan du efter studieåret tage et supplerende forløb (Ekstra USF).

  • Har du allerede afsluttet en gymnasial uddannelse, er der særlige EUS Studenter forløb, som leder dig frem til at kunne søge en praktikplads. Du kan vælge mellem skolebaserede forløb eller online.

  • Er du fyldt 25 år, starter du på EUV – Erhvervsuddannelse for voksne – hvor forløbet der tilrettelægges er på baggrund af RKV (Realkompetencevurdering).

 

Uddannelses- og studieretninger på EUX Business