Autolakerer (EUX)

En autolakerer bruger pistol – en sprøjtepistol til at lakere biler og andre elementer.

En del af jobbet er også at gøre bilen klar til lakering gennem slibning, spartling og grunding. Så kan du lide at arbejde med biler og udføre alle processer fra det rå forarbejde til det færdiglakerede resultat?

Så er Autolakereruddannelsen lige noget for dig!

Uddannelsen til autolakerer giver dig grundlæggende viden om at reparere overflader ved omhyggeligt at spartle ujævnheder ud, slibe og grunde før du sprøjtelakerer, polerer og forsegler lakken.

På skolen lærer du de teknikker, du skal bruge for at få et flot resultat i sprøjtekabinen. Du vil blive undervist i fag som farvelære, materialelære, påføringsteknik mm. Under din praktik bliver du oplært i de arbejdsopgaver, som hører til uddannelsen.

Med EUX Autolakerer uddannelsen, får du fag på gymnasialt niveau som en del af din erhvervsuddannelse og endnu bedre muligheder for videreuddannelse. 

5 gode grunde til at blive autolakerer:
1. Gode muligheder for elevplads
2. Gode jobmuligheder efter endt uddannelse
3. Uddannelsesgaranti
4. Talentforløb
5. Du kan vælge at tage uddannelsen med EUX

Varighed
4 år 9 måneder
Elevhus
Ja
Økonomi
SU eller elevløn
Praktik under uddannelse
Ja
Din alder

For at komme i gang med en erhvervsuddannelse skal du vælge én af fem fagretninger på Grundforløb 1, som varer i 20 uger. 

  • BIL, hvor vi afprøver fagene Autolakerer, Karrosseritekniker og Personvognsmekaniker
  • BYG, hvor vi afprøver fagene Murer, Tømrer, Bygningsmaler og Smed 
  • MAD, hvor vi afprøver fagene Tjener, Gastronom, Receptionist og Ernæringsassistent
  • TECH DESIGN, hvor vi afprøver fagene Skiltetekniker, Data og kommunikation og Elektriker
  • EUX TECH, hvor vi afprøver fag alle tekniske erhvervsuddannelser

 

Vil du være Autolakerer, er den bedste vej naturligvis BIL eller EUX TECH, men de andre fagretninger er også adgangsgivende til Autolakereruddannelsen med EUX.

 

Få et indtryk af Grundforløb 1 

  • Opbygning
  • Fag på uddannelsen
  • Fag på hovedforløb

For at komme i gang med en EUX-uddannelse skal du gå på Grundforløb 2, som varer 20 uger og afsluttes med en grundforløbsprøve.  

Du kan komme i gang ved at opfylde et af tre krav:

  • Har karakteren 02 i gennemsnit i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens 9.- eller 10.-klasseprøve eller ved en tilsvarende prøve. Har du ikke det, skal du til optagelsesprøve på College360. Læs mere om optagelsesprøve
  • Har en praktikaftale med en virksomhed. I så fald kan du også vælge at starte direkte i praktik. Læs mere om Ny mesterlære
  • Du har allerede taget en anden ungdomsuddannelse. Tag kontakt til en studievejleder 

 

Meld dig til via optagelse.dk

  • Opbygning
  • Fag på uddannelsen
  • Fag på hovedforløb

Når du er over 25 år, starter du på EUV, som er Erhvervsuddannelse for voksne. En EUV bygger videre på den uddannelse og erfaring, du allerede har. Din uddannelse sammensættes derfor afhængig af det, du har lavet tidligere.

En EUV vil ofte være kortere end en almindelig erhvervsuddannelse, og vi anbefaler derfor, at du tager fat i studievejledningen. Dem kan du fange på telefon 75 360 360 

 

Meld dig til via optagelse.dk

  • Opbygning
  • Fag på uddannelsen
  • Fag på hovedforløb