• Studiecaféer

Studiecaféer

Sparring eller et ekstra løft til det faglige? – fokus på matematik

Vi vil rigtigt gerne støtte vores elever, når de møder faglige udfordringer eller blot vil dygtiggøre sig yderligere. Det gør vi naturligvis i undervisningen, men der er også andre muligheder for sparring i vores studiemiljø.


På College360 er der følgende muligheder for faglig sparring uden for klasselokalet:
Studiecaféer

I Kalabassen i studietimen er der her mulighed for at sparre med skolens undervisere og elever angående hjælp til hjemmeopgaver i alle fag. På den måde får vores elever et fagligt løft, der kan hjælpe til med at komme nemmere og dygtigere gennem studietiden.

Spot-kurser

Med udgangspunkt i de matematik-tests, de studerende gennemgår, vil der løbende blive udbudt spotkurser, der finder sted i studietimerne. De studerende kan således blive tilbudt intensiv gruppeundervisning i et specifikt matematik-tema, hvis underviseren vurderer, at den studerende kan have gavn af et løft inden for det pågældende tema. Spot-kurser er således niveaudelt gruppeundervisning i matematik på tværs af klasserne i studietimen.

Temadage i matematik

På College360 afholder vi temadage, hvor der i hele dage vil blive undervist i niveaudelt matematik på tværs af klasserne i udvalgte temaer. På den måde er det muligt at fordybe sig inden for et matematik-tema.