HHX Introduktionskurser i 8. klasse

Introduktionskurser og Brobygning på HHX | HHX Introduktionskurser i 8. klasse

I 8. klasse har du mulighed for at komme på introduktionskursus på Handelsgymnasiet Silkeborg. Du kommer til at opleve hverdagen på HHX, bliver præsenteret for de nye, spændende fag på HHX og møder elever, lærere og studievejledere.

Du vælger mellem et 2-dages og et 3-dages forløb, og så sammensætter vi et program, der passer til det antal dage, du har valgt.

HHX er en 3-årig gymnasial uddannelse, der giver dig adgang til videregående uddannelser på universiteter, handelshøjskoler, erhvervsakademier, seminarier og lignende. Med en HHX-eksamen kan du også vælge at søge en læreplads eller traineeplads i en virksomhed i Danmark eller i udlandet. HHX er også et godt valg, hvis du drømmer om at starte din egen virksomhed.

I løbet af dit introduktionskursus på HHX får du et indblik i en gymnasieelevs hverdag, og du kommer til at prøve kræfter med de centrale fag inden for økonomi, markedsføring, jura og sprog samt valgfag som f.eks. innovation og psykologi.

Udover lærerne vil du også møde studievejledere og elever. Vores elever vil vise dig rundt på skolen og fortælle om deres hverdag, lektier, sociale aktiviteter m.m., så du kan få en god fornemmelse af, hvordan det er at være elev på Handelsgymnasiet.

På introduktionskurset vil du få svar på dine spørgsmål


• Hvordan er HHX-uddannelsen bygget op?
• Hvilke videregående uddannelser giver HHX adgang til?
• Hvilke jobmuligheder har jeg med en HHX-uddannelse?
• Hvor ligger det faglige niveau på HHX?
• Hvilke studieretninger og studieture tilbydes på HHX?
• Hvordan adskiller HHX sig fra andre ungdomsuddannelser?
• Hvordan ser skolen ud, og hvordan er det sociale miljø?
• Hvordan bliver du optaget på HHX?

Læs mere om Handelsgymnasiet Silkeborg.

Vil du opleve hverdagen for eleverne på Handelsgymnasiet, så kan du følge os på Facebook og Instagram.

Vi glæder os til at møde dig og håber, at introduktionskurset bliver spændende og lærerigt for dig.

Med venlig hilsen

Rektor Jens Ditlev Hansen

HHX-elev Molly og Maibrit, der er studievejleder inviterer indenfor på Handelsgymnasiet Silkeborg

Molly viser rundt på Handelsgymnasiet Silkeborg

Eleverne fortæller om det faglige niveau, undervisningsformen og studiemiljøet

Hør Ida Marie og Rikke fortælle om hverdagen som elev på Handelsgymnasiet. . Mød også Johannes, der fortæller om, hvorfor han valgte HHX, og hvilke fag der interesserer ham. 

Brug for en
HHX vejleder?

Vejleder

Birgitte Weinreich

Lektor, Studievejleder på HHX, Læsevejleder

    Uddannelse
    • HHX
    Retning
    • Handelsgymnasiet
    Fag
    • Dansk
    • Samfundsfag

Vejleder

Jakob Mørk Christiansen

Lektor, Studievejleder på HHX

    Uddannelse
    • HHX
    Retning
    • Handelsgymnasiet
    Fag
    • Erhvervsjura

Vejleder

Johanne Schøning Skriver

Lektor, Studievejleder på HHX

    Uddannelse
    • HHX
    Retning
    • Handelsgymnasiet
    Fag
    • Dansk
    • Spansk

Vejleder

Maibrit Dirdal

Lektor, Studievejleder på HHX

    Uddannelse
    • HHX
    Retning
    • Handelsgymnasiet
    Fag
    • Tysk
    • Engelsk

Besøg os

Vi afholder jævnligt informationsarrangementer, hvor du har mulighed for at besøge os og stille alle dine spørgsmål. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for vejledning eller ønsker en rundvisning.