Regler og god adfærd i Elevhuset

Regler og god adfærd i Elevhuset

Vores regler er meget enkelte og baseret på 2 overskrifter:

  • Opmærksomhed på god adfærd
  • Opmærksomhed på rusmidler

En god adfærd er at være indstillet på, at når du bor i et stort hus med mange andre, så gælder det om at være tolerant, tage hensyn og om at følge husets regler.

I Elevhuset er der en del sikkerhedsregler, som du skal være obs. på. På værelset er der en flugtplan, som er en del af beredskabsplanen. Læs den nøje igennem, så du ved hvordan du skal forholde dig, hvis det skulle brænde.

På hver etage er der en flaske med komprimeret vand, det er vigtigt at flaskens indhold er intakt, hvis ulykken skulle ske.

En god adfærd omhandler også hvordan du behandler andre, og der lægger vi vægt på at du og vi taler ordentligt til hinanden og at du og vi ikke diskriminerer eller mopper hinanden.

Vi lægger også vægt på at du tager ansvaret for dig selv, at du rydder op, og du behandler skolens inventar ordentligt. Huset og værelserne er røgfrie, og der henvises til rygezonen udenfor.

At bo i et stort hus omhandler ikke kun, at vi skal tager hensyn til den enkelte, men også at tager hensyn til den samlede flok, og derfor er det heller ikke tilladt at have sit kæledyr med. Vi vil også gerne at der er ro kl. 23.00, så alle har mulighed for at få en ordentlig søvn.

Du skal altid meddele os hvis du gerne vil have gæster på besøg.

Du skal også være obs. på rusmidler. I huset er det ikke tilladt at indtage øl eller spiritus, du kan om torsdagen besøge vores bar, hvis du er o/18 år. Det er elever selv der varetager service af baren.

Narkotiske rusmidler er selvfølgelig ikke tilladt, og vi skal gøre dig opmærksom på, at vi har kontrakt med et vagtselskab, som lejlighedsvis dukker op til razzia af undervisningslokaler og værelser. Det har konsekvenser for dig hvis du enten besidder eller indtager narkotiske stoffer og det medfører altid en sigtelse for at overtræde loven.

Har du behov for receptpligtig medicin, så husk at opbevar det med dit navn på eller få det opbevaret på vores kontor.

 

Er du i tvivl om hvordan du skal forholde dig, så kontakt os.