Skal du i 10. klasse, og er du klar til nye udfordringer og oplevelser?

Har du drømme og ambitioner om en fremtid inden for erhvervslivet? 

Elever i undervisning arbejder i grupper


Silkeborg Ungdomsskole og College360 tilbyder sammen 10Business.

10 Business er for dig, der gerne vil blive klogere på, hvordan erhvervslivet er skruet sammen, og hvilke krav det stiller til dig. Du er nysgerrig efter at vide, hvad der foregår ude i virksomhederne. Du har måske overvejet, om du skal gå på handelsskole efter 10. klasse og vil gerne finde ud af, om det er noget for dig.

Du skal være klar til at blive udfordret af nye fag. Du skal tænke, at det er spændende at blive en del af en hverdag, hvor du færdes på to skoler og bliver en del af ungdomsmiljøet på både Ungdomsskolen og College360 Business.

10Business

På 10Business er du tre dage om ugen på Ungdomsskolen og to dage om ugen på College360 Business. Du får undervisning i de obligatoriske fag for 10. klasse på Ungdomsskolen samtidig med, at du får lov at snuse til de fag, College360 Business i Silkeborg tilbyder. Du vil blive undervist af lærere fra både Silkeborg Ungdomsskole og College360. Du bliver fagligt dygtigere, så du er helt klar til din ungdomsuddannelse.

  • Fagene på 10Business
  • 10. kl. fag på Ungdomsskolen

Godt undervisningsmiljø, hvor teori og praksis går hånd i hånd.

Undervisningen er meget varieret på 10Business, og du til at arbejde med emner inden for f.eks. handel, butik, økonomi, marketing og innovation. Du arbejder med konkrete problematikker fra virkeligheden i forskellige virksomheder og brancher, og du får et indblik i, hvordan man starter sin egen virksomhed.

10Business er en del af den nye EUD10 (EUD 10. klasse), der forbereder dig til grundforløb 1 på ungdomsuddannelserne. Du får i løbet af året et godt indblik i, hvordan det er at gå på en handelsskole, og du vil blive introduceret til de tre andre indgange til erhvervsuddannelserne i små korte forløb. På den måde bliver du godt rustet til at træffe dit endelige valg af ungdomsuddannelse.

Søren Kops Hansen
Faglærer, Studievejleder, Lærepladskonsulent
40 16 50 57
Send besked