
Bygningsmaler (EUD)
En bygningsmaler har kulør i tilværelsen.
Ser du dig selv bruge din stilsans til at rådgive kunder om materialer, farver og farvesammensætninger? Og er en aktiv hverdag lige dig?
Så har vi Bygningsmaleruddannelsen klar til dig!

Som bygningsmaler er man meget alsidig. På skolen arbejder vi med farver, stil, materialer og forskellige maleteknikker. Du lærer om alle faser fra bundbehandling, klargøring til vægbeklædning, maling eller lakering af overfladen. Du får hurtigt materialer og værktøj mellem hænderne, så du får en fornemmelse af faget. Du kommer til at samarbejde med kollegaer og andre håndværkere gennem hele uddannelsen, derfor foregår arbejdet delvist i grupper og delvist individuelt.
Som udlært vil du komme til at arbejde både udendørs og indendørs med bl.a. pudsede ydermure, træværk, plankeværker, carporte osv.
En erhvervsuddannelse er en praktisk uddannelse, der retter sig mod et erhverv. Uddannelsen veksler mellem undervisning på skole og perioder i lære. Du skal selv finde en læreplads og indgå en skriftlig uddannelsesaftale med lærestedet. Uddannelsen afsluttes med en svendeprøve.
5 gode grunde til at blive bygningsmaler:
1. Meget lav arbejdsløshed i faget
2. Gode muligheder for at blive selvstændig
3. Du kommer til at arbejde både inde og ude
4. Du får SU og elevløn under hele uddannelsen
5. Du kan vælge at tage uddannelsen med EUX

For at komme i gang med en erhvervsuddannelse skal du vælge én af fire fagretninger på Grundforløb 1, som varer i 20 uger.
AUTO, hvor vi afprøver fagene Autolakerer, Karrosseritekniker og Personvognsmekaniker
HÅNDVÆRK OG DESIGN, hvor vi afprøver fagene Tømrer, Bygningsmaler, Smed, Skiltetekniker og Elektriker
HOTEL OG RESTAURANT, hvor vi afprøver fagene Tjener, Gastronom, Receptionist og Ernæringsassistent
EUX TECH, hvor vi afprøver fag alle tekniske erhvervsuddannelser
Vil du være Bygningsmaler, er den bedste vej naturligvis HÅNDVÆRK OG DESIGN eller EUX TECH, men de andre fagretninger er også adgangsgivende til Bygningsmaler uddannelsen med EUX. Få et indtryk af Grundforløb 1
Meld dig til via optagelse.dk

-
Opbygning
-
Fag på uddannelsen
-
Mød vores elever
For at komme i gang med en erhvervsuddannelse skal du starte på Grundforløb 2, som varer 20 uger og afsluttes med en grundforløbsprøve.
Du kan komme i gang ved at opfylde et af tre krav:
- Har karakteren 02 i gennemsnit i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens 9.- eller 10.-klasseprøve eller ved en tilsvarende prøve. Har du ikke det, skal du til optagelsesprøve på College360. Læs mere om optagelsesprøve
- Har en praktikaftale med en virksomhed. I så fald kan du også vælge at starte direkte i praktik. Læs mere her: Ny mesterlære
- Du har allerede taget en anden ungdomsuddannelse. Tag kontakt til en studievejleder på telefon 75 360 360
Meld dig til via optagelse.dk

-
Opbygning
-
Fag på uddannelsen
-
Mød vores elever
Når du er over 25 år, starter du på EUV, som er Erhvervsuddannelse for voksne. En EUV bygger videre på den uddannelse og erfaring, du allerede har. Din uddannelse sammensættes derfor afhængig af det, du har lavet tidligere.
En EUV vil ofte være kortere end en almindelig erhvervsuddannelse, og vi anbefaler derfor, at du tager fat i studievejledningen. Dem kan du fange på telefon 75 360 360
Meld dig til via optagelse.dk

-
Opbygning
-
Fag på uddannelsen
-
Mød vores elever
