EUD Business – kom hurtigt ud i erhvervslivet

EUD Business er et 1-årigt grundforløb, som forbereder dig til en læreplads i en virksomhed inden for butik, handel eller event. Du kan starte på EUD Business allerede efter 9. klasse. Som færdiguddannet kan du - om ønsket - læse videre til f.eks. handelsøkonom eller vælge andre erhvervsakademiuddannelser

EUD Business er for dig, som:

  • er interesseret i kundeservice, e-handel, IT, ledelse og/eller måske egen virksomhed.
  • godt kan lide at have kontakt med mange mennesker, er serviceminded og har lyst til at vejlede andre.
  • gerne vil hurtigt ud i erhvervslivet og arbejde
  • ønsker job i spændende virksomheder med gode muligheder for udvikling og karriere for netop dig.

Praksisnær og varieret undervisning

På EUD Business vil du opleve en anden måde at gå i skole på, end du er vant til fra grundskolen. Undervisningen er bygget op omkring konkrete problemstillinger og cases fra erhvervslivet. En del af undervisningen foregår ude i de butikker og handelsvirksomheder, som skolen samarbejder tæt med. Du vil møde gæstelærere fra erhvervslivet, komme på virksomhedsbesøg, og du bliver tilknyttet en lokal virksomhed, hvor du kommer i praktik. Du lærer mere, fordi du får mulighed for at afprøve teorierne fra klasseværelset i praksis ude i erhvervslivet.

Med EUD Business uddannes du til læreplads i erhvervslivet.

EUD Business er sammensat af et grundforløb og et hovedforløb d.v.s. læretiden. Grundforløbet har forskellig varighed, alt afhængig af den baggrund som du kommer med. Læretiden varer op til 2 år.

Du har med EUD Business mulighed for at søge læreplads inden for uddannelsesretningerne: handel, detail eller event.

Collage med elever i sociale og undervisningssituationer


Har du afsluttet 9. eller 10. klasse inden for de sidste 2 år, starter du på Grundforløb 1.

Er det mere end 2 år siden, at du forlod 9. eller 10. klasse, starter du på EUD Business Grundforløb 2, eventuelt med start på det forberedende forløb "HFe - klar til EUD/EUX"
 


Vil du høre mere om EUD Business, er du altid velkommen til at kontakte vores studievejledere