Hvad er EUD Tech?

EUD er en forkortelse for erhvervsuddannelse. En erhvervsuddannelse er en faglig vekseluddannelse med skoleforløb og praktik.

Når du tilmelder dig EUD på College360, har du valgt en fagretning inden for et af de tre hovedområder:

  • Teknologi, byggeri og transport f.eks. autolakerer eller bygningsmaler
  • Fødevarer, jordbrug og oplevelser f.eks. ernæringsassistent eller gastronom
  • Kontor, handel og forretningsservice f.eks. detail, handel eller event

Uanset hvilken uddannelse på EUD, du går og drømmer om, er det helt sikkert, at du kommer i gang med en spændende uddannelse, hvor du skiftevis er på skole og i praktik i en virksomhed.

Du får en uddannelse med direkte adgang til erhvervslivet og mulighed for senere at videreuddanne dig, hvis du får lyst.

Uddannelserne på EUD har forskellig længde fra 1½ år til 5½ år, afhængig af hvilken uddannelse du vælger. Du kan i listen herunder se de enkelte uddannelsers opbygning.

Vil du høre mere om vores uddannelser, er du altid velkommen til at kontakte vores studievejledere.

Du kan vælge mellem mange forskellige erhvervsuddannelser på College360.