Jeg brænder for at skabe relationer til kunder og finde de bedste løsninger for dem

Jeg brænder for at skabe relationer til kunder og finde de bedste løsninger for dem

Sebastian Blindkilde er 20 år, og går lige nu på EUX Business, som han har valgt at have en handelsvinkel på. Til sommer bliver Sebastian student og til september starter han som salgstrainee i Bygma i Silkeborg.

”Min vej til studenterhuen har ikke været helt direkte” fortæller Sebastian. Han startede nemlig på en EUD og skulle finde en læreplads efterfølgende, men fordi Sebastian spillede fodbold på højt niveau og havde flere træningsdage om ugen, var det ikke nemt for ham at finde en elevplads, hvor det kunne passe ind. Derfor valgte Sebastian at starte på en EUX Business i stedet for. Efter sommeren venter en spændende elevplads som salgstrainee ved Bygma i Silkeborg, hvor han skal arbejde i to år, inden han er færdig som handelselev.

”I starten af min trainee tid, skal jeg arbejde ude i trælasten - altså der, hvor vi sælger større byggematerialer for at få kendskab til de forskellige materialer. Faktisk har jeg allerede studiejob hos Bygma, og jeg står allerede nu i trælasten, så jeg når at få masser af kendskab til produkterne, inden jeg skal ind og sidde på kontoret efter et halvt år”.

Drømmer om at arbejde i sydens sol og varme

”Jeg glæder mig til at skulle starte i lære som salgstrainee og få en uddannelse inden for Bygma. Det bliver en god basis at have senere i livet. Men jeg har faktisk en plan om at læse en finansøkonom og efterfølgende komme i lære som ejendomsmægler. Så det er jo lige to år mere i skole og to år i lære. Lige nu har jeg spansk på C-niveau, og jeg vil gerne læse spansk på aftenskole, når jeg bliver student til sommer. Spanien trækker lidt i mig, da min onkel og tante bor dernede, så jeg tænker, at det kunne være meget spændende at arbejde som ejendomsmægler i Spanien” fortæller Sebastian, og fortsætter ”for det lægger uddannelsen jo også op til. Den lægger op til mange ting, og du behøver jo ikke gå i lære efter de to år på skolen, men det gør de fleste alligevel. Sådan en uddannelse som handelselev kan jo også bruges inden for mange brancher. Men altså det ligger jo lidt langt ude i fremtiden, så mange ting kan nå at ske inden da”.

Jeg kan godt lide kundekontakten

”Jeg har spillet fodbold på et meget højt niveau, og det har især givet erfaring med at tale med mange forskellige mennesker. Jeg vil endda sige, at jeg har meget nemt ved at snakke med mennesker, og det tror jeg bliver en vigtig kvalitet og erfaring både i jobbet som salgstrainee og som ejendomsmægler” fortæller Sebastian. Kundekontakten betyder meget for mig, så derfor giver det god mening, at jeg vælger denne retning, hvor jeg kommer til at være i kontakt med kunder, give tilbud og rådgivning om forskellige produkter og løsninger”.

Vælg EUX Business, hvis du vil have mange muligheder

”Jeg synes helt klart, at man skal vælge en EUX Business uddannelse, hvis man gerne vil hurtigt ud i erhvervslivet og arbejde. Uddannelsen giver jo både en studenterhue og en erhvervsuddannelse inden for det område, du har valgt. Så uddannelsen åbner op for mange muligheder, og du kan både tage en videregående uddannelse eller få en karriere inden for det erhvervsområde, man har valgt”.

Leveret af
Du bestemmer over dine data

Vi og vores samarbejdspartnere bruger teknologier, herunder cookies, til at indsamle oplysninger om dig til forskellige formål, herunder:

  1. Funktionalitet
  2. Statistik
  3. Marketing

Ved at trykke på 'OK' giver du samtykke til alle disse formål. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage på vores datapolitik side.

Du kan læse mere om vores brug af cookies og andre teknologier, samt om vores indsamling og behandling af personoplysninger ved at trykke på linket herunder.

Om cookies

Nødvendige
Funktionelle
Statistiske
Marketing
Afvis alle
Opdater samtykke