Vi starter EUX-hold i august. Du melder dig til via optagelse.dk

Skiltetekniker (EUX)

Skiltetekniker (EUX)

Skiltetekniker (EUX)

Her kan du skilte med dine kreative evner!

Med en uddannelse til skiltetekniker kan du træde ind i en hverdag, hvor du ikke blot designer, men også producerer og monterer det færdige skilt eller den færdige dekoration. Så er du kreativ, og kan du lide at rådgive kunder, så de får netop det produkt, der passer til deres behov?

Så er uddannelsen til skiltetekniker lige noget for dig!

Vælg uddannelsen til skiltetekniker, hvis du brænder for at designe og producere skilte og dekorationer til bygninger, messestande, biler mm. Du rådgiver dine kunder i valg af udtryk, virkemidler, funktion og materialer. Det er også dig der kører ud og monterer skiltene hos kunden. Når du er færdiguddannet kan du eksempelvis arbejde i skiltefirmaer, mindre malervirksomheder eller reklameafdelinger i større firmaer.

Med EUX Skiltetekniker uddannelsen, får du fag på gymnasialt niveau som en del af din erhvervsuddannelse og endnu bedre muligheder for videreuddannelse.

En erhvervsuddannelse er en praktisk uddannelse, der retter sig mod et erhverv. Uddannelsen veksler mellem undervisning på skole og perioder i praktik. Du skal selv finde en praktikplads og indgå en skriftlig uddannelsesaftale med praktikstedet.

Hvis du ønsker at gå i gang med en uddannelse som skiltetekniker er det vigtigt, at du er geografisk mobil. Mange af de virksomheder, vi har et godt samarbejde med omkring praktikpladser ligger ikke i skolens nærområde, men der er rigtigt gode muligheder for at få en spændende læreplads, hvis du er mobil og søger over hele Jylland og Fyn. Bor du langt fra skolen, kan du bo i vores helt nye studieboliger under dine skoleophold. 

Uddannelsen til skiltetekniker er det, der hedder en kvoteuddannelse. Det betyder, at der er et begrænset antal pladser. Vi har på College360 25 pladser pr. hold. Du skal derfor være opmærksom på, at vi har en særlig ansøgningsprocedure, hvis du ikke har en uddannelsesaftale inden du starter på grundforløb 2.

Uddannelsen afsluttes med en svendeprøve.

5 gode grunde til at blive skiltetekniker:

1. Du kan udfolde din kreativitet
2. Du følger processen fra start til slut
3. Du kan få arbejde i mange brancher
4. Gode muligheder for at blive selvstændig
5. Du kan vælge at tage uddannelsen med EUX

Varighed
4 år 6 måneder
Elevhus
Ja
Økonomi
SU eller elevløn
Praktik under uddannelse
Ja, særlige optagekrav
Din alder

For at komme i gang med en erhvervsuddannelse skal du vælge én af fire fagretninger på Grundforløb 1, som varer i 20 uger.

AUTO, hvor vi afprøver fagene Autolakerer, Karrosseritekniker og Personvognsmekaniker

HÅNDVÆRK OG DESIGN, hvor vi afprøver fagene Tømrer, Bygningsmaler, Smed, Skiltetekniker og Elektriker

HOTEL OG RESTAURANT, hvor vi afprøver fagene Tjener, Gastronom, Receptionist og Ernæringsassistent

EUX TECH, hvor vi afprøver fag alle tekniske erhvervsuddannelser

Hvis du vil være EUX Skiltetekniker skal du vælge EUX Tech. Meld dig til via optagelse.dk 

Få et indtryk af Grundforløb 1

  • Opbygning
  • Fag på uddannelsen
  • Fag på hovedforløb
  • Optagelseskrav

For at komme i gang med en erhvervsuddannelse skal du gå på Grundforløb 2, som varer 20 uger og afsluttes med en grundforløbsprøve.  

Meld dig til via optagelse.dk

  • Opbygning
  • Fag på uddannelsen
  • Fag på hovedforløb
  • Optagelseskrav

Når du er over 25 år, starter du på EUV, som er Erhvervsuddannelse for voksne. En EUV bygger videre på den uddannelse og erfaring, du allerede har. Din uddannelse sammensættes derfor afhængig af det, du har lavet tidligere.

En EUV vil ofte være kortere end en almindelig erhvervsuddannelse, og vi anbefaler derfor, at du tager fat i studievejledningen. Dem kan du fange på telefon 75 360 360. 

Meld dig til via optagelse.dk

  • Opbygning
  • Fag på uddannelsen
  • Fag på hovedforløb
  • Optagelseskrav
Vidste du at ...

der er gode muligheder for få læreplads

Der er rigtigt gode muligheder for at finde en læreplads som skiltetekniker, hvis du er fleksibel i forhold til virksomhedens beliggenhed. Mange virksomheder laver jobopslag på College360s Facebooksider, så der kan du følge med og gribe chancen. Der er mange spændende virksomheder derude, der gerne vil være med til at give dig høj faglighed og solid praksiserfaring med i bagagen.

Lone Nørum Lund
Studievejleder
22 19 57 91
Send besked
Tanja Maria Lyskjær
Uddannelsessekretær
21 32 83 48
Send besked