
Autolakerer (EUX)
En autolakerer bruger pistol – en sprøjtepistol til at lakere biler og andre elementer.
En del af jobbet er også at gøre bilen klar til lakering gennem slibning, spartling og grunding. Så kan du lide at arbejde med biler og udføre alle processer fra det rå forarbejde til det færdiglakerede resultat?
Så er Autolakereruddannelsen lige noget for dig!

Uddannelsen til autolakerer giver dig grundlæggende viden om at reparere overflader ved omhyggeligt at spartle ujævnheder ud, slibe og grunde før du sprøjtelakerer, polerer og forsegler lakken.
På skolen lærer du de teknikker, du skal bruge for at få et flot resultat i sprøjtekabinen. Du vil blive undervist i fag som farvelære, materialelære, påføringsteknik mm. Under din praktik bliver du oplært i de arbejdsopgaver, som hører til uddannelsen.
En erhvervsuddannelse er en praktisk uddannelse, der retter sig mod et erhverv. Uddannelsen veksler mellem undervisning på skole og perioder i lære. Du skal selv finde en læreplads og indgå en skriftlig uddannelsesaftale med lærestedet. Uddannelsen afsluttes med en svendeprøve.
Med EUX Autolakerer uddannelsen, får du fag på gymnasialt niveau som en del af din erhvervsuddannelse og endnu bedre muligheder for videreuddannelse.
5 gode grunde til at blive autolakerer:
1. Gode muligheder for elevplads
2. Gode jobmuligheder efter endt uddannelse
3. Uddannelsesgaranti
4. Talentforløb
5. Du kan vælge at tage uddannelsen med EUX

For at komme i gang med en erhvervsuddannelse skal du vælge én af fire fagretninger på Grundforløb 1, som varer i 20 uger.
AUTO, hvor vi afprøver fagene Autolakerer, Karrosseritekniker og Personvognsmekaniker
HÅNDVÆRK OG DESIGN, hvor vi afprøver fagene Tømrer, Bygningsmaler, Smed, Skiltetekniker og Elektriker
HOTEL OG RESTAURANT, hvor vi afprøver fagene Tjener, Gastronom, Receptionist og Ernæringsassistent
EUX TECH, hvor vi afprøver fag alle tekniske erhvervsuddannelser
Hvis du vil være EUX Autolakerer skal du vælge EUX Tech. Meld dig til via optagelse.dk
Få et indtryk af Grundforløb 1
-
Opbygning
-
Fag på uddannelsen
-
Fag på hovedforløb
-
Mød vores elever
For at komme i gang med en EUX-uddannelse skal du gå på Grundforløb 2, som varer 20 uger og afsluttes med en grundforløbsprøve.
Du kan komme i gang ved at opfylde et af tre krav:
- Har karakteren 02 i gennemsnit i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens 9.- eller 10.-klasseprøve eller ved en tilsvarende prøve. Har du ikke det, skal du til optagelsesprøve på College360. Læs mere om optagelsesprøve
- Har en lærepladsaftale med en virksomhed. I så fald kan du også vælge at starte direkte i lære. Læs mere om Ny mesterlære
- Du har allerede taget en anden ungdomsuddannelse. Tag kontakt til en studievejleder
Meld dig til via optagelse.dk
-
Opbygning
-
Fag på uddannelsen
-
Fag på hovedforløb
-
Mød vores elever
Når du er over 25 år, starter du på EUV, som er Erhvervsuddannelse for voksne. En EUV bygger videre på den uddannelse og erfaring, du allerede har. Din uddannelse sammensættes derfor afhængig af det, du har lavet tidligere.
En EUV vil ofte være kortere end en almindelig erhvervsuddannelse, og vi anbefaler derfor, at du tager fat i studievejledningen. Dem kan du fange på telefon 75 360 360
Meld dig til via optagelse.dk
-
Opbygning
-
Fag på uddannelsen
-
Fag på hovedforløb
-
Mød vores elever
