Vi starter EUX-hold i august. Du melder dig til via optagelse.dk

Tjener (EUX)

Hvad kan jeg bruge uddannelsen til?

Med en erhvervsfaglig studentereksamen (EUX) kan du blive næsten alt:

  • Du kan gå direkte ud i erhvervslivet og tjene gode penge
  • Du kan blive selvstændig og starte egen virksomhed
  • Du kan læse videre på en lang række videregående uddannelser

Det betyder, at du altid har mange valgmuligheder med en EUX.

Jobmuligheder i erhvervslivet

Som tjener kan du arbejde i restauranter og på kroer samt til større arrangementer og fester. Du kan få job på hoteller, konferencecentre samt på restauranter. Du kan også finde beskæftigelse som tjener inden for skibsfart eller starte din egen restaurant.

Muligheder for videreuddannelse

Når du tager tjeneruddannelsen med EUX kombinerer du erhvervsuddannelsen med en gymnasial eksamen. Når du er færdig, opnår du studiekompetencer til en lang række videregående uddannelser.

På adgangskortet.dk kan du se de videregående uddannelser du får adgang til med en EUX.

Michelle Kirkelund

Der er så mange muligheder inden for tjenerfaget

Michelle har været i lære på Gl. Skovridergård i Silkeborg og har gennem sin uddannelse udfordret sig selv og haft mange spændende oplevelser.

 

Hun opnåede bl.a. en meget flot placering i DM i Skills, da hun i januar 2018 fik en 3. plads i konkurrence med 9 andre superdygtige tjenerelever.

 

Hun var også en del af skolens talenthold, som var på studietur til Portland, Oregon i USA for at dygtiggøre sig. Derudover har hun været på European Bartender School i New York i 2017, hvor hun lærte at lave verdens bedste cocktails. Hun bestod som den ene af kun 2 ud af 13 deltagere.

Læs mere om Michelle, og hvordan hun bruger sin uddannelse som tjener

Christina Ahltstrøm Pedersen

Jeg elsker at skabe oplevelser for mine gæster

Christina Ahltstrøm Pedersen er uddannet tjener fra College360. Hun har været i lære på Hotel Juelsminde Strand, vandt DM i Skills i Herning i januar 2018 og afsluttede sin uddannelse med svendprøve i december 2018.

 

”Jeg valgte tjenerfaget, fordi jeg altid har vidst, at jeg skulle arbejde med mennesker på en eller anden facon”, fortæller Christina. ”Jeg havde planer om at læse til sygeplejerske, men så prøvede jeg tilfældigvis tjenerfaget og faldt med det samme for det. Det med at yde en service over for andre, give dem en ekstra gastronomisk oplevelse samtidig med, at man yder sit bedste for at vise sig selv frem, og vise man er stolt af sit fag. Man står ikke stille på noget tidspunkt og ikke to dage er ens.”

Læs mere om Christina, og hvordan hun bruger sin uddannelse som tjener

Leveret af
Du bestemmer over dine data

Vi og vores samarbejdspartnere bruger teknologier, herunder cookies, til at indsamle oplysninger om dig til forskellige formål, herunder:

  1. Funktionalitet
  2. Statistik
  3. Marketing

Ved at trykke på 'OK' giver du samtykke til alle disse formål. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage på vores datapolitik side.

Du kan læse mere om vores brug af cookies og andre teknologier, samt om vores indsamling og behandling af personoplysninger ved at trykke på linket herunder.

Om cookies

Nødvendige
Funktionelle
Statistiske
Marketing
Afvis alle
Opdater samtykke