Studieretningsforløbet giver mulighed for faglig fordybelse i de fag der har din særlige interesse.

Biotech

Hvad kan jeg blive?

Fremtiden er fyldt med muligheder for dig som har valgt HTX fordi du er bedre rustet til en verden i forandring end andre.

Allerede nu er der store og spændende problemstillinger der skal løses inden for sundhedsvidenskab, miljø, programmering og alle andre dele af vores samfund og verden. Men du vil have en fordel i din videre uddannelse og karriere fordi du er bedre til at arbejde projektorienterede, innovativt og virkelighedsnært ligesom du vil have haft nogle fag som vil styrke dig lige meget om du så drømmer om at blive læge, ingeniør, programmør, designer, arkitekt, laborant, iværksætter, IT-udvikler, sygeplejeske, arbejde med naturvidenskab eller medier og kommunikation.

 

Adgangskortet.dk kan du se de mange videregående uddannelser, du får adgang til med en HTX.


Tidligere HTX elever fortæller om videregående uddannelse og karriere.

Sune brænder for at lave fede softwareprojekter

Sune Lindhard blev færdig på HTX i Silkeborg i sommeren 2013. Efterfølgende har han læst til IKT ingeniør. I dag arbejder han som software pilot hos firmaet Trifork A/S i Aarhus.

Læs mere om Sune, og hvordan han bruger sin uddannelse til at forandre verden. 

Kristian vil være maskinmester og arbejde offshore.

Kristian Høffner startede på HTX i Silkeborg tilbage i 2013. Han går i dag på 6. semester ud af 9 på Aarhus Maskinmesterskole (AAMS). Her fortæller han om sin uddannelse til maskinmester, og hvordan HTX har klædt ham på til videregående uddannelse inden for teknik og naturvidenskab.

Læs mere om Kristian, og hvordan han bruger sin uddannelse til at forandre verden.

Anders forsker i nye metoder til kræftbehandling

Anders Märcher blev student fra HTX i Silkeborg i 2012. Anders er i dag bachelor i medicinalkemi fra Aarhus Universitet. og skriver på nuværende tidspunkt en Ph.d. i nanoscience. Til sommer er han halvejs med sin Ph.d grad og derefter er drømmen et job inden for medicinalindustrien.

Læs mere om Anders, og hvordan han bruger sin uddannelse til at forandre verden. 

Lise har et alsidigt og udfordrende job som udviklingsingeniør

Lise Højgaard blev færdig sin studentereksamen fra HTX i Silkeborg i juni 2010. I dag arbejder hun som udviklingsingeniør i en startup, der hedder Heliac. Heliac er et teknologibaseret firma, som udvikler en hel ny og billigere måde at producere varme via koncentration af solens stråler. For Lise er det den fedeste følelse at være med til at skabe noget, der skaber fremtiden, hvor man er med i processen fra de første streger og ideer bliver udviklet til, at man rent faktisk at stå med et nyt og banebrydende produkt i sidste ende.

Læs mere om Lise, og hvordan hun bruger sin uddannelse til at forandre verden. 

Nikolaj arbejder som data scientist med analyse af store datamængder

Nikolaj Linnebjerg blev færdig som HTX student i juni 2011. Han valgte efterfølgende at tage en B.Sc. (Bachelor of Science) i matematisk modellering og fulgte op med en kandidat i statistik fra Århus Universitet. I dag arbejder han som data scientist med analyse af store datamængder.

Læs mere om Nikolaj, og hvordan han bruger sin uddannelse til at forandre verden. 

Alexander vil være maskiningeniør i bilindustrien

Alexander Barlo blev student fra HTX i Silkeborg i sommeren 2014. Efter HTX læste han videre på Aalborg Universitet, hvor han blev bachelor i Maskin og Produkton. Han er nu i gang med sin kandidat i Virsomhedsteknologi. Han skriver speciale hos Volvo Cars og drømmer om en karriere som ingeniør i bilindustrien.

Læs mere om Alexander, og hvordan han bruger sin uddannelse til at forandre verden.