Få indsigt i grøn teknologi og teori

Studieretningen er henvendt til dig, der interesserer dig for at være med til at løse klimaudfordringer og implementere den bæredygtige tankegang hos andre mennesker. Du lærer at udarbejde tekniske løsningsforslag, der kan være med til at gøre en forskel. 

Fremtiden er grøn

Vi ved, at fremtiden er grøn. Derfor ved vi også, at det kræver nye, stærke kræfter og innovative hjerner at udtænke og udføre de helt rigtige tiltag. På studieretningen Klima og bæredygtighed lærer du, hvordan du identificerer og løser problemstillinger med et bæredygtigt fokus. Det kan f.eks. være, at du kommer til at arbejde med en case, hvor du skal finde en billig og effektiv måde at opsamle regnvand på. Her kan du bruge samspillet mellem fagene teknologi A og samfundsfag B til at udtænke og fremstille en teknisk prototype.

Hvad lærer jeg i studieretningsfagene på Klima og bæredygtighed?

Teknologi A giver dig en grundlæggende viden om forretnings- og produktudvikling med et særligt fokus på, hvordan du gør det bæredygtigt. Faget gør dig derudover i stand til at udvikle og eksekvere konkrete, tekniske løsningsforslag.

Samfundsfag B bidrager til forståelse for og viden om udvikling inden for teknologi og samfund, hvilket kan anvendes til at identificere og forstå miljømæssige problemstillinger nationalt og internationalt. Du får i faget desuden en sociologisk vinkel på, hvorfor den grønne omstilling kan være en svær forandring for et samfund.

Tilsammen giver studieretningsfagene en relevant vinkel på klima, bæredygtighed og samfund, der kan anvendes til at iværksætte og implementere grønne løsninger og produkter ude i verden. Studieretningen er særligt relevant, hvis du senere ønsker at videreuddanne dig inden for emner som klima, globalisering og politik.

Hvordan arbejdes der med klima og bæredygtighed i undervisningen?

Alle opgaver og projekter skal løses bæredygtigt. På studieretningen Klima og bæredygtighed løser vi alle opgaver med de grønne briller på. Det kan derfor være, at du i teknologi skal udvikle et almindeligt produkt, såsom et stykke emballage, men ud fra bæredygtige principper. Bæredygtige principper betyder, at der er taget højde for, at alle dele af udvikling, produktion og salg har mindst mulig negativ påvirkning på samfund og miljø. Samfundsfag giver dig brugbar viden om sociologiske, økonomiske og politiske forhold, der kan have betydning for klimaudfordringerne i et samfund. Du får også indgående kendskab til internationale politiske forhold, herunder viden om EU og FN, hvilket giver dig gode kompetencer til at forstå og overholde sanktioner og lovgivninger, når du udvikler et produkt i teknologi.

Hvad kan jeg bruge Klima og bæredygtighed til i fremtiden?

Udover at du får en relevant indsigt i, hvordan du kan være med til at løse fremtidens udfordringer, så er uddannelsen også adgangsgivende til flere videregående uddannelser; det kunne bl.a. være: Antropologi, Global Business Informatics, International Bachelor in Social Sciences, Diplomingeniør - klima og forsyningsteknik. 

Varighed
3 år
Adgangskrav
Ja
Økonomi
SU
Adgangsgivende
Ja
Mere om Klima og bæredygtighed

Studieretningsfag: Teknologi A og Samfundsfag B

​På uddannelsen får du studieretningsfagene Teknologi A og Samfundsfag B, hvor du kommer til at arbejde med spændende, innovative projekter, hvor du lærer at bruge den grønne tankegang igennem alle processer af en opgave. 

  • Fag på uddannelsen
  • Valgfag
  • Talentudvikling
  • Internationalisering

Efter de første tre måneder (Grundforløbet), skal du vælge studieretningsforløb, der giver dig mulighed for faglig fordybelse i de fag der har din særlige interesse. Studieretningsforløbet afsluttes med, at du tager din studentereksamen og får huen med det blå bånd!

Vi har seks studieretninger på HTX, her kan du også læse om de andre studieretninger:

HTX er en oplagt mulighed for dig, der har afsluttet 9. eller 10. klasse, og som ønsker en gymnasial uddannelse med en tekniske og naturvidenskabelig profil.

HTX er en 3-årig uddannelse gymnasial uddannelse, som giver dig adgang til videregående uddannelser på f.eks. universiteter, handelshøjskoler eller erhvervsakademier på lige fod med andre gymnasiale uddannelser (HHX/STX).

Her kan du læse mere om uddannelses opbygning.

  • Mød vores elever
Mogens Holm
Lektor, Studievejleder
28 86 40 81
Send besked