Lær at fremstille grafiske og praktiske designløsninger

På studieretningen Kommunikation og design lærer du at udforme praktiske og grafiske designløsninger. Du arbejder med virkelighedsnære projekter, hvor du får et stærkt indblik i områder som arkitektur, digitalt design og brugeroplevelse. Tænker du kreativt og æstetisk? Vil du gerne lære at omsætte kreative idéer til designløsninger? Så er Kommunikation og design det rette valg for dig. 

Få gode kompetencer i design IT og kommunikation

Er du den elev, der lærer bedst ved at have produktet mellem hænderne? Så er Kommunikation og design den rette studieretning for dig. Vi arbejder hands-on og omsætter vores teori og viden til praktiske produkter. På Kommunikation og design kan du komme til at arbejde med relevante projekter, hvor du bruger de to studieretningsfag i samspil. Det kan være, at du skal skabe et nyt ungdomshus til Silkeborg; her kan du bruge design B til at identificere hvilke designmæssige behov, du skal imødekomme, når du udvikler huset. I kommunikation og IT A vil du gennem målgruppeanalyse kunne levere grafisk kommunikationsmateriale, der kan anvendes til markedsføring af projektet.

Hvad lærer jeg i studieretningsfagene på Kommunikation og design?

I faget kommunikation og IT A vil du udarbejde professionelle grafiske løsningsforslag – f.eks. logoer, reklamefilm og plakater. Du får indgående kendskab til flere programmer i Adobe-pakken, herunder Illustrator og Photoshop. Du lærer at analysere målgrupper og anvende relevant teori i digital kommunikation, så du kan levere målrettede budskaber med dine designs.

I faget design B lærer du alle designprocesser at kende, og du kommer til at arbejde med idégenerering, produktudvikling og eksekvering. Du lærer blandt andet om form, funktion, æstetik og teknologi, og du kommer til at skabe konkrete løsningsforslag på baggrund af designmæssige udfordringer i samfundet. Det kan f.eks. være inden for emner som kultur, bæredygtighed og historie.

Hvad kan jeg bruge Kommunikation og design til i fremtiden?

Uddannelsen giver dig mange spændende muligheder fremadrettet. Du får gode kompetencer til at løse designopgaver for virksomheder samt til at læse videre. Relevante videregående uddannelser for dig, kunne være: Digital design - it, æstetik og interaktion, Animation, Grafisk fortælling

Varighed
3 år
Adgangskrav
Ja
Økonomi
SU
Arbejdsgivende
Ja
Mere om Kommunikation og design

Studieretningsfag: Kommunikation og it A & Design B

Du får en spændende fagpakke med Kommunikation og IT A og Design B, som du kan bruge til at dygtiggøre dig inden for teknisk- og håndværksmæssigt design.

 

  • Fag på uddannelsen
  • Valgfag
  • Talentudvikling
  • Internationalisering

Efter de første tre måneder (Grundforløbet), skal du vælge studieretningsforløb, der giver dig mulighed for faglig fordybelse i de fag der har din særlige interesse. Studieretningsforløbet afsluttes med, at du tager din studentereksamen og får huen med det blå bånd!

Vi har seks studieretninger på HTX, her kan du også læse om de andre studieretninger:

HTX er en oplagt mulighed for dig, der har afsluttet 9. eller 10. klasse, og som ønsker en gymnasial uddannelse med en tekniske og naturvidenskabelig profil.

HTX er en 3-årig uddannelse gymnasial uddannelse, som giver dig adgang til videregående uddannelser på f.eks. universiteter, handelshøjskoler eller erhvervsakademier på lige fod med andre gymnasiale uddannelser (HHX/STX).

Her kan du læse mere om uddannelses opbygning.

  • Mød vores elever
Mogens Holm
Lektor, Studievejleder
28 86 40 81
Send besked