Nikolaj arbejder som data scientist med analyse af store datamængder

Nikolaj arbejder som data scientist med analyse af store datamængder


”Jeg blev færdig som HTX student i juni 2011. På HTX havde jeg matematik, fysik og programmering som studieretningsfag. Jeg valgte efterfølgende at tage en B.Sc. (Bachelor of Science) i matematisk modellering og fulgte op med en kandidat i statistik fra Århus Universitet. Jeg arbejder nu som data scientist hos KeepFocus. Virksomheden arbejder med data omkring forbrug, som f.eks. vand, el o.lign.

Hos KeepFocus sidder jeg typisk og laver ad hoc analyser, når der ikke er større projekter i gang, der kræver en med statistisk baggrund. Ellers arbejder jeg på at lave modeller for forbrug, eller andre scripts til større projekter som f.eks. skal alarmere ved så stort forbrug, at der kunne være et eller andet galt. Alt mit arbejde er stort set baseret på SQL og Python kodning. 

Som data scientist - eller andet navn for en stilling, hvor man laver dataanalyse ­– skal man ud over en relevant uddannelse for faktisk at kunne analysere data, altid have i hovedet, hvad analysen skal bruges til, og hvem der skal bruge materialet. Det er en fordel, hvis man er kreativ, for ofte skal man vende og dreje data lidt for at finde ud, hvordan man håndterer det. Derudover er det også vigtigt, at man kan samarbejde og kommunikere med mennesker som ikke kender til datanalyse, da dem, man laver opgaven for ofte ikke har viden om dataanalyse. Man skal også kunne programmere. R eller Python bliver brugt rigtig meget i dataanalyse, men der bruges også andre sprog ud over de 2, jeg har nævnt her inden for specielle felter. Derfor kan man komme ud for, at man skal lære et nyt, og det hjælper derfor enormt meget at have interesse for programmering.

En kæmpe bonus at have lært at arbejde projektorienteret

Da jeg gik på HTX var det meget populært at arbejde med projekter i nærmest alle fag, også på kryds af fagene, og det at lære at samarbejde med andre har været guld værd for mig. Inden for mit felt arbejder vi nemlig typisk projektorienteret. Og så har matematik og programmering været enormt vigtigt også selvfølgelig, da alt jeg laver drejer sig om det.

Nikolaj drømmer om at specialisere sig i machine learning

Da jeg læste statistik, blev jeg rigtig glad for noget, der hedder machine learning som egentlig er en masse teknikker til at analysere meget store mængder data, og det er min største drøm at arbejde med det lige nu. Helt specifikt vil jeg virkelig gerne arbejde med billedanalyse som machine learning kan bruges til.

Det bedste råd jeg kan give til unge, der overvejer HTX, er at tænke over, om det er naturvidenskab eller humaniora fag, der interesserer dem mest, og som de gerne vil arbejde med på den lange bane. Ikke så meget fordi der noget ekstra i f.eks. matematik på HTX nødvendigvis, men fordi den arbejdsform, man lærer på HTX minder mere om de fremgangsmåder, man kommer til at arbejde med senere inden for de naturvidenskabelig fag. Hvis man derfor allerede ved, at man vil arbejde inden for de naturvidenskabelig fag, efter man er færdig med sin gymnasieuddannelse, er man bedre stillet med HTX. Det hører jeg i hvert tilfælde fra mine venner og kollegaer. Og så hjælper det også, at Mat/Fys linjen åbner rigtig mange døre, så man har mange gode muligheder, når man er færdig.

Leveret af
Du bestemmer over dine data

Vi og vores samarbejdspartnere bruger teknologier, herunder cookies, til at indsamle oplysninger om dig til forskellige formål, herunder:

  1. Funktionalitet
  2. Statistik
  3. Marketing

Ved at trykke på 'OK' giver du samtykke til alle disse formål. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage på vores datapolitik side.

Du kan læse mere om vores brug af cookies og andre teknologier, samt om vores indsamling og behandling af personoplysninger ved at trykke på linket herunder.

Om cookies

Nødvendige
Funktionelle
Statistiske
Marketing
Afvis alle
Opdater samtykke