Praktik under uddannelse

En erhvervsuddannelse består af både skoleforløb og praktik, som enten foregår i en virksomhed, i praktikcentret eller i en kombination af de to. Det er elevens ansvar at finde en læreplads hos en virksomhed, men alle får undervisning og hjælp til det på skolen.

Praktikpladsen.dk er Undervisningsministeriets gratis internet-mødested for elever og virksomheder inden for erhvervsuddannelserne. Det er også her, du kan finde informationer om praktikpladssituationen på din uddannelse. Her kan du også se de virksomheder, der er godkendt til at ansætte elever ved at klikke på "Godkendte virksomheder". Med brugernavn og adgangskode kan du sende ansøgninger fra systemet til virksomheder, der ønsker elever. Det er også her, du kan se de virksomheder, der har opslået ledige praktikpladser. 

Undervisningsministeriet har lagt kvote og/eller dimensionering på en række uddannelser: 

  • Dimensionering betyder, at eleven skal have en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver for at blive optaget på grundforløbets 2. del.
  • Kvote og dimensionering betyder, at eleven skal have en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver for at være sikker på at blive optaget på grundforløbets 2. del. Hvis eleven ikke har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed, har skolen et antal kvotepladser som elever uden uddannelsesaftale kan søge.

 

Praktik i en virksomhed

  • Uddannelsesaftale
  • Kort uddannelsesaftale
  • Ordinær uddannelsesaftale
  • Ny Mesterlære
  • Kombinationsaftale

Praktik i udlandet

  • Praktik i udlandet