Erhvervsuddannelsesmesse blev stor succes

07.november 2018

College360 og SOSU Østjylland havde sammen skabt de bedste rammer for unge i Silkeborg til at blive klogere på deres kommende ungdomsuddannelsesvalg, da vi sammen slog dørene op til et uddannelsemekka i JYSK Park 7.november 2018.

Her kom over 1000 elever fra 8. Klasserne i Silkeborg til både messe og Bymesterskabet i Skills for 8. klasser. Efter to hæsblæsende heats blev det 8. B fra Langsøskolen og 8. A fra Skægkær Skole, der klarede opgaverne i bedste tid og skal nu forsvare Silkeborg til DM i Skills i Næstved i april 2019. Til Bymesterskabet blev 8. klasserne udsat for opgaver, man kan støde på i erhvervsuddannelserne – såsom at piske æggehvider, oprette varer i webshop og sortering af piller.

Op mod 1200 9. og 10 klasserne kom også på messen for erhvervsuddannelserne, hvor de kunne møde både elever, lærere og vejleder. Og endda selv prøve kræfter med forskellige fag, som eksempelvis mekanikerfaget, hvor man kunne lave et hjulskifte. Desuden fik de mulighed for at møde en række lokale virksomheder, der tager elever fra erhvervsuddannelserne i lære og institutioner, der udbyder videregående uddannelser, som man kan tage med en erhvervsuddannelse.

De mange besøgende udtrykte stor glæde og interesse for de mange uddannelser, elever og lærere, de mødte og blev mere nysgerrige på, hvad en erhvervsuddannelse kan byde på.

Det lavede TV2 Østjylland et langt indslag om, som kan ses her: tv2oj.dk/erhvervsuddannelsesmesse