Monument for bevægelse

Monument for bevægelse

Den 11. januar 2022 fandt skulpturen ”Monument for bevægelse” sin nye plads på College360.
Bevægelse som element i kunsten
Skulpturen "Monument for bevægelsen" blev opstillet på Søndertorv i centrum af Silkeborg I 1996 i anledning af Silkeborgs 150-års jubilæum og var dengang Nordens første bevægelige skulptur placeret i et bymiljø. Bag skulpturen står den svenske kunstner Per-Olof Ultvedts (1927 – 2006).
Per Olof Ultvedt arbejdede først som maler, men begyndte i midten af 1950'erne at interessere sig for bevægelsen som element i kunsten. Han udførte i de følgende år en række skulpturer, der bygger på simple mekaniske principper. Ofte indgår hverdagslige ting eller gengivelser af dem som elementer.
Piskeriset i folkelig tale
Den 7,5 m høje konstruktion, som har fået det folkelige navn “Piskeriset”, er udført I rustfrit stål. Dens form er inspireret en skydelære. Mellem de korsstillede arme roterer otte spiralkonstruktioner. Til hver af de otte aksler er fæstnet to spiraler eller snoede band af forskellig bredde og udformning. Spiralerne star i stadig nye indbyrdes forhold I et uendeligt antal variationer og fremkalder indtrykket af opadstigende og nedadgående bevægelse med forskellig hastighed. Farverne er valgt med inspiration fra de nordiske flags farver.
Både håndværkere og ingeniører har bidraget til den færdige skulptur
Udførslen af en stor skulptur kræver ofte involvering af særlige håndværk. Flere Silkeborgvirksomheder bidrog aktivt til udførslen. Arbejdet med konstruktionen blev lagt I hænderne APV Tank A/S, hvis ingeniører og håndværkere bidrog med tekniske løsninger på de mange spørgsmål, der dukkede op undervejs fra arbejdsmodel til færdig skulptur. Malerarbejdet blev udført af Herm. Rasmussen A/S Malerforretning.
Mange hundrede timers arbejde er lagt I færdiggørelsen af skulpturen, der skete I nært samarbejde med kunstneren. Resultatet er en sjælden forening af teknik, håndværk og kunst.
Flytning til ny synlig placering
Skulpturen blev I sommeren 2020 flyttet fra sin placering i midtbyen I forbindelse med renovering af gågaden. Kultur-, fritids-, og idrætsudvalget udskrev derefter en konkurrence om værkets fremtidige placering, hvor mere end 40 forslag blev indsendt. Efter en lang afstemningsproces blev det afgjort, at værket skulle placeres hos College360, hvor værket med sit tekniske udtryk spiller godt sammen med skolens uddannelser og får en central og synlig placering.
