SOS børnebyerne

15.februar 2019

For 4 år i streg afvikler vi på College360 - Hotel & Restaurant velgørenhedsgalla for SOS - Børnebyerne. Arrangementet er et tværfagligt projekt hvor Gast 3, Cater/smørrebrød og tjener 1 - hovedforløbet samarbejder omkring tilrettelæggelsen, planlægningen og afviklingen af dette selskabsarrangement ud fra nogle bestemte krav og ønsker.

Overskuet for arrangementet går ubeskåret til udsatte børn i Etiopien.

Det er kokkefaglærer Kathrine Ottosen og tjenerfaglærer Per Søndergaard der står bag initiativet.

Tak til alle vores trofaste samarbejdspartnere som har bakket op omkring vores elevers faglige udvikling:

  • Arla Unika
  • DUNI A/S v/Ulrik Hauge
  • HJ Hansen vin v/Peder Krüger
  • BC - Catering
  • Mossa
  • Cold Hand Winery v/Stella Bitsch
  • Dagmar v/Tabita Mortensen
  • Acqua Panna/San Pellegrino v/Nicolai Mentzler
  • College360.dk v/Arne Tang-Petersen Uddannelsesleder
  • Blomstergården Brædstrup v/Pernille Dahl Bertelsen

 

Dette års menu var følgende: 

  • Forret
    Dampet torskesoufflé på bund af rødbedesalat marineret i sennep og citron, toppet med ceviche af torsk, citruscaviar, krydderurtemayonnaise og puffede blækchips
    Hjemmelavet kuvertbrød med saltet smør fra Arla Unika à part
    2017, Johannisberger Weinvertreib, Riesling Trocken, Rheingau, Tyskland
  • Mellemret
    Syltede østershatte og mark champignoner med Fermenteret lammekølle efter færøske principper fra Nørre Søby Slagter. Pyntet med sprøde maltchips og serveret med creme de persil. Dertil revet ´Sort Himmel´ fra Arla Unika.
    2018, Percheron, Chenin Blanc og Viognier, Swartland, Sydafrika
  • Hovedret
    Sprængt, kogt oksebryst ragout i tærteskal toppet med crumble af Kry ost fra Arla Unika samt karse. Hertil bagt løgskal fyldt med karamelliseret løgkompot & syltede perleløg. Serveres med friterede bygotto samt peberrodssauce skilt med persilleolie.
    2017, Qwine, Cabernet Sauvignon, Terre Sicilian, Italien
  • Ost - Unika
    Fritteret Trefold fra Arla Unika med bagt kvædebåde glaseret i frugtvinen Malus Danica fra Cold Hand Winery. Hertil sprødt rugbrød. Retten napperes med hasselnøddesauce og toppes med Arla Unika 360.
    NV, W. & J. Graham’s, Fine Ruby Port, Douro, Portugal
  • Dessert og kaffe/the
    Marzarinkage bagt med blod appelsin og flamberet i rød Grand Marnier akkompagneret med hvid chokolade/lime iscreme, samt blodappelsin curd på en bund af sprød crumble, hertil en varm citronsauce.
    2014, Malus X – Feminam, Cold hand winery, Danmark

 

Information om SOS-børnebyen i Jimma til Kokkeskolen i Silkeborg

Derfor samler vi ind til Etiopiens børn Etiopien ligger i Østafrika og er et stort og stolt land med en rig kulturhistorie. Som et af de eneste lande på det afrikanske kontinent har Etiopien aldrig været koloniseret, og med lige over 100 millioner indbyggere har landet Afrikas andenstørste befolkning.

Selvom Etiopien de seneste års har oplevet økonomisk vækst og en spirende middelklasse, er landet stadig blandt verdens fattigste. Kaffe udgør den største eksportvare, og landets økonomi er helt afhængig af en ustabil landbrugsproduktion, der er hæmmet af tørke og jorderosion. Hver tredje etiopier lever under fattigdomsgrænsen.

Fattigdom, malaria og HIV/aids truer etiopiske børns ret til at være barn. Selvom flere i dag kommer i skole end tidligere, holder børnearbejde stadig alt for mange væk fra skolebænken. 27 procent af alle børn i mellem 5-14 år bliver væk fra skolen i perioder for at tjene til familiens overlevelse, og ni procent kommer aldrig i skole. Selvom Etiopien gør en indsats for at få alle i skole, er skolesystemet presset. Der er op til 70 elever i hver klasse, forældede skolebøger og lærere, der er dårligt uddannede.

Etiopiens piger er særligt udsatte. Mange får deres barndom ødelagt af alt for tidlige ægteskaber, graviditet og trafficking. Samtidig er efterladte spædbørn et stort problem i Etiopien. Alene i byen Jimma efterlades 2-3 børn på gaden om dagen. Jeres indsamling i 2019 og 2020 går til at sikre forældreløse og udsatte børn i Etiopien et kærligt og trygt hjem og en stabil familie.

Fakta om børn i Etiopien

  • 41 procent af Etiopiens befolkning er under 14 år.
  • 4,5 millioner etiopiske børn har mistet én eller begge forældre. 900.000 af dem til aids.
  • 59 børn ud af 1.000 dør, før de fylder 5 år. I Danmark dør 3,5 børn, før de fylder 5 år.
  • 65 procent af alle børn begynder i skolen, men kun 37 procent af de børn når til 5. klasse.
  • 55 procent af alle 15-24-årige kan læse og skrive
  • Mere end hvert fjerde barn er underernæret, og 40 procent af alle børn udvikler sig ikke, som de skal, på grund af underernæring.

SOS-børnebyen i Jimma I 2009 åbnede børnebyen i Jimma og lige nu vokser 155 børn op i byens 15 familiehuse. De fleste af dem kom til børnebyen som helt små. De har enten mistet deres forældre til sygdom eller er blevet forladt på gaden eller ved politistationen som ganske spæde. Uden deres SOS-familie ville de stå helt alene i verden. Andre børn har stadig levende slægtning, men bor i børnebyen for en periode, indtil familien igen er stabil nok til, at de kan få et trygt hjem hos dem.

I børnebyen får de en SOS-mor, der tager sig kærligt af dem og sikrer dem en tryg og stabil tilværelse med omsorg, skolegang, huslige pligter og masser af tid til at lege. Biologiske søskende flytter altid ind hos den samme SOS-familie. Her får de også en masse bonussøskende, for der bor cirka 10 børn i hvert familiehus.

Alle SOS-mødre er uddannet i at tage sig af børn, der tidligt i livet har været udsat for traumer som svigt, utryghed, vold, underernæring og misbrug. Mødrene i børnebyen fungerer også som mentorer for de SOS-plejefamilier, der bor i Jimma. De holder foredrag om børneopdragelse, ernæring og traumer, og plejefamilierne kan altid kontakte SOS-mødrene med spørgsmål.

Leveret af
Du bestemmer over dine data

Vi og vores samarbejdspartnere bruger teknologier, herunder cookies, til at indsamle oplysninger om dig til forskellige formål, herunder:

  1. Funktionalitet
  2. Statistik
  3. Marketing

Ved at trykke på 'OK' giver du samtykke til alle disse formål. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage på vores datapolitik side.

Du kan læse mere om vores brug af cookies og andre teknologier, samt om vores indsamling og behandling af personoplysninger ved at trykke på linket herunder.

Om cookies

Nødvendige
Funktionelle
Statistiske
Marketing
Afvis alle
Opdater samtykke