EUX studenterne springer ud

21.juni 2022

Så er det blevet den tid på året, hvor studenterne får hue på, og svendebrevene rundhåndet bliver delt ud. På College360 elsker vi at hejse flaget og fejre alle de dygtige unge mennesker, der afslutter deres uddannelser. I mængden af forskellige huer findes også en grå og rød hue. Det er EUX-huen, som man får, når man både bliver student og faglært på en og samme tid. I juni måned springer der EUX’er ud i flere brancher på College360, og vi får også lov at fejre EUX’er i nogle brancher, hvor vi ikke tidligere har prøvet det. I år uddanner vi den første EUX-Karrosseritekniker, EUX-Bygningsmaler og EUX-gastronom - alle tre piger.  Emma Louise Rathenborg Hansen, Sara Sørensen og Katrine Trærup Thomsen var alle meget glade og sagde enstemmigt, at som EUX’er skal du være dedikeret, modig, kunne dine ting og virkelig ville det både teoretisk og fagligt. Pigerne har stor ros til underviserne og faciliteterne på College360, ros til deres lærersteder, men videregiver også, at det er en hård uddannelse med mange skift mellem klasselokalet og værkstedet/køkkenet.

Med studenterhuen i hus mangler Sara og Katrine stadig svendeprøven for Sara og Katrine, mens Emma fik svendebrevet samme uge som huen, og hun er nu klar til at arbejde de sidste måneder hos Sempler i Odense og har så planer om at søge ind på finansøkonomuddannelsen efter jul. I sidste ende håber hun at blive taksator.

Alle tre piger synes, at EUX giver dem gode muligheder for at videreuddanne sig og samtidig have en god ballast inden for et håndværksmæssigt fag.

Stor dag for Emma, Sara, Katrine og for College360, og ikke mindst de tre afdelinger karrosseritekniker, Bygningsmaler og Gastronom – Stort tillykke.