Midtjyske vindere kåret

Midtjyske vindere kåret

Igen i år afholdt Hotel og Restaurant på College360 Midtjysk Mesterskab for Kokke- og Tjenerelever. I alt dystede 10 kokke og 7 tjenere mod hinanden i de klassiske discipliner i køkken og restaurant i løbet af dagen.
Kokkene serverede udsøgte hovedretter med laks for dommerpanelet, der i år bestod af Anas Amin fra De Fyrretyve Røvere, Mette Hvarre Gassner fra Restaurant Ti Trine Ned, Lasse Starup fra Restaurant Memu og Bryan Francisco fra Restaurant Møhr. De fik også lov til at smage på kokkenes forskellige tolkninger af desserter med pandekagen som hovedelement på tallerknerne.
Tjenerne fik blandt flere discipliner deres borddækning, cocktails og flambering bedømt af dette års tjenerdommere fra hele landet: Tabita Mortensen fra Dagmar, Emma Hansen fra Remouladen, Kim Thygesen fra Le Trois, Christian Neve fra Domestic og Karina Kannegaard fra Restaurant Ti Trin Ned.
Overdommer Karl Otto Schmidt fra Le Gordon Bleu sørgede for, at alt gik til på en fair og retfærdig måde.
Efter mange timers konkurrence blev spændingen endeligt udløst, og vinderne af Midtjysk Mesterskab 2018 blev:
Kokke
1.pladsen: Marie Ipsen fra Det ny Kronborg
2.pladsen: Louise Rosenvinge Lodahl fra Vrads Station
3.pladsen: Marc Kaalund fra Fru Larsen
Tjenere
1.pladsen: Mathias Breinholt fra Domestic
2.pladsen: Rasmus Dalgaard fra Molskroen
3.pladsen: Thorbjørn Riisgaard fra Lyng Dal
Alt sammen blev bakket op af elever fra Grundforløb 1, der startede på uddannelsesretningen MAD i sommer. Det var første gang, at de var med til et så stort og sjovt arrangement, men de var glade for, at de fik lov til at prøve at være med, for om få uger skal de ud på en lidt større scene, når de skal servere Juniorkokkelandsholdets sidste prøvemiddag for 70 personer inden, holdet drager til VM i Luxembourg.

Et udpluk af Grundforløb 1-holdet
Stor tak til vores sponsorer, som gør det muligt at afholde konkurrencen: Salin Group, S. Pellegrino, College360, Blomstergården Brædstrup, Jyske Storkøkken, Molskroen, BC Catering, Arla Unika, Bent Brandt, Callebaut, Cold Hand Winery, Dagmar, Duni, Feldt’s, H.J. Hansen Vin A/S, H.W. Larsen, Image Wear, Mossa Frugt og Oscar (Nestlé).
Se mange flere billeder fra konkurrencen her: facebook.com/hotelogrestaurant