Smedens pølsevogn

12.oktober 2018

Først lavede han en karrusel på hovedforløb 2, så en pølsevogn på hovedforløb 3 – Rasmus Krogh Nielsen er muligvis i gang med at bygge en helt forlystelsespark. Han er nu færdig med hovedforløb tre og må i tænkeboks over, hvordan han kan toppe de to foregående projekter.

Rasmus er til daglig i lære hos CP Metal A/S i Brædstrup og bliver udlært til foråret.

Hvad skal smeden Rasmus bygge næste gang? Vi har spurgt folket på Facebook om det samme og indtil videre er det bedste bud Eiffeltårnet i 1:12: facebook.com/håndværkogdesign

Fredag den 12. oktober var sidste dag på hovedforløb 3, og det fejrede Rasmus ved at indvie pølsevognen og servere for sine klassekammerater og lærere.