Tillykke til Malthe Bøgebjerg, vinder af holdsølv til de Nordiske Mesterskaber i Cross

11.november 2021

Stort tillykke til Malthe Bøgebjerg, som i weekenden var med til at vinde holdsølv til de Nordiske Mesterskaber i Cross.

18-årige Malthe går til dagligt i 2.G på studieretningen Marketing og sport på Handelsgymnasiet i Silkeborg. For Malthe er det vigtig, at kunne kombinere træning på et højt niveau samtidig med at han også tager en gymnasial uddannelse, derfor har han valgt at tage studieretningen Marketing og sport på HHX.

Studieretningen tager højde for, at eleverne dyrker idræt på et højt niveau, derfor er der plads i skemaet til både træning og teori samt at være sammen med ligesindede unge i et hyggeligt, sjovt og socialt fællesskab.

Malthe nævner netop det med at være sammen med ligesindede unge, der alle træner hårdt og seriøst og som alle har ambitioner med deres sport, som vigtigt i hverdagen på studiet. Der er forståelse fra de andre klassekammerater omkring måde at være sammen på socialt og det er helt ok at feste uden alkohol eksempelvis.

Nogle af eleverne har måske behov for at få fri til særlige træningspas eller udtagelser – det aftales individuelt og skolen sørger for eventuelle erstatningstimer.

Læs mere om studieretningen