Til alle 1. års elever på HHX-elever

29.august 2018

Er du talentfuld? Vil du gerne lære nyt og udfordre dig selv? Hvis ja, så er Akademiet for Talentfulde Unge måske noget for dig. 

På College360 har vi et unikt tilbud i form af Akademiet for Talentfulde Unge (ATU), til de elever, der gerne vil lære mere og møde videnskaben og som gerne vil det sammen med andre nysgerrige unge mennesker. På ATU har du muligheden for at tænke nye tanker, møde nye udfordringer, skabe ny viden og sidst men ikke mindst få gode sociale oplevelser sammen med andre talentfulde unge. 

Hvert år optager Akademiet for Talentfulde Unge 5-6 talenter blandt HHX 1. års eleverne. Udvælgelsen af talenteleverne sker ud fra lærernes vurdering af elevens egnethed og ud fra en optagelsessamtale med talentkoordinator, Birgit Skaarup Jørgensen. Den endelige udvælgelse sker først i december måned. Hvis du mener, at ATU er noget for dig, bør du allerede nu ”KRIDTE SKOENE” og sørge for at få vist de enkelte lærere, at du besidder de nødvendige faglige kvaliteter og nysgerrighed, der skal til for at komme ind på ATU. 

ATU forløbet er 2 årigt og efter endt forløb får du et diplom og en personlighedsprofil, som du kan vedlægge fremtidige jobansøgninger.

Gå ind på https://atumidt.dk/ og læs mere om ATU eller henvend dig til talentkoordinator Birgit S. Jørgensen på bsjo@college360.dk, hvis du allerede nu vil vide mere om ATU. 

På billederne ser du de 2. og 3. års elever på HHX, der i øjeblikket er tilknyttet Akademiet for Talentfulde Unge sammen med talentkoordinator Birgit Skaarup Jørgensen