Fejring af studenterne på Handelsgymnasiet

Fejring af studenterne på Handelsgymnasiet

Når den blå hue skal på hovedet den 8. og 9. juni 2020
Om nogle få dage får vores 3.g’ere huen med det blå bånd på hovedet. Retningslinjerne for forsamling betyder, at fejringen af vores studenter i år ikke kan foregå helt som den plejer, men vi ønsker selvfølgelig at gøre alt, hvad vi kan for at gøre afslutningen på gymnasietiden så festlig som muligt for vores studenter og deres familier.
Datoen for sidste eksamen er meldt ud til eleverne, så de kender tidspunktet for deres afsluttende eksamen.
Hver elev er velkommen til at tage 6 gæster med, når de skal have den blå hue på hovedet efter sidste eksamen.
Forældre og gæster er velkomne til at deltage, men det er ikke muligt at invitere jer indendørs på skolen. Derfor er det vigtigt, at forældre og pårørende venter på eleven i de opstillede pavilloner i skolegården mellem B og C bygningen. Pavillonerne vil blive opsat i behørig afstand fra hinanden, og der vil blive gjort grundigt rent i løbet af dagen. Her er I meget velkomne til at fejre studenterne med medbragte forfriskninger. Da der er ca. 10 elever til eksamen samtidig, bliver vi nødt til at sætte en tidsbegrænsning på 20 minutter for, hvor længe I kan være på skolen. Vi håber, at I alle vil hjælpe os til, at alle studenter får en god oplevelse og alle familier får mulighed for at fejre deres studenter på denne måde.
Dimission den 22. og 23. juni 2020
Dimissionen foregår i år klassevis over dagene 22. og 23. juni 2020. Det er desværre kun muligt, at hver elev kan have to gæster med til dimissionen.
I invitationen herunder kan I se, hvornår de enkelte klasser dimitteres og program for dimissionen.
