Karakterfri klasser

Fra karakterræs til læringskultur

Handelsgymnasiet på College360 er ét af 15 udvalgte gymnasier, der på forsøgsbasis har skruet ned for karakteruddelingen i to 1.g klasser med skolestart i henholdsvis august 2017 og august 2018. Handelsgymnasiet er nemlig et af de gymnasier, der er med i Undervisningsministeriets rammeforsøg med karakterfrie klasser, og det er derfor i disse 1.g klasser slut med at bekymre sig om de mange tal, som fortæller eleverne, hvordan de præsterer.

Rammeforsøget med karakterfritagelse i 1.g har til formål at give skolerne mulighed for at skabe en periode med et karakterfrit rum i uddannelsen. Eleverne modtager i stedet systematisk mundtlig og skriftlig feedback fra deres undervisere med henblik på at styrke elevernes arbejde med selvevaluering. Målet med rammeforsøget er at skaffe viden om, hvordan man bedst muligt kan anvende ikke-karakterbaseret, systematisk feedback i gymnasiet.

”Eleverne giver udtryk for, at de ikke føler sig så pressede, når der ikke er fokus på karaktererne”, siger rektor Jens Ditlev Hansen.

”Vi vil på Handelsgymnasiet gerne flytte fokus fra en præstationskultur til en læringskultur, så elevernes fokus i højere grad bliver på at lære noget”, siger rektor Jens Ditlev Hansen.

Man lærer bedre af sine fejl

Hos eleverne er rammeforsøget blevet taget vel imod. Fokus er nemlig blevet rykket væk fra det berygtede karakterræs, som stresser mange unge.

”Overordnet set har man ikke oplevet det samme stressniveau, som jeg synes, man havde i folkeskolen, især i niende klasse”, siger Sille Kristiansen, der går på Handelsgymnasiet på College360.

Et år næsten uden karakterer giver mere fokus på at lære af det, som man kunne have gjort bedre, fortæller 2.g'erne Torkil Walshe og Kasper Kjær, der kun har fået karakterer i de fag, de afsluttede i 1.g.

”Når man får en karakter, så har man en tendens til bare at bladre om til tallet, men man lægger ikke rigtig mærke til de kommentarer, som ens lærer har givet, og som man kunne lære af”, siger Torkil Walshe.

Kasper Kjær var skeptisk i starten, da han hørte, at der ikke var karakterer: ”Jeg tænkte på, hvordan de skulle være i stand til at vurdere vores niveau, men vi fik løbende samtaler og feedback, hvor vi fik en fornemmelse af, hvordan vi klarede os, og hvordan vi kunne forbedre os”.

Fra 2.g har Torkil og Kasper fået karakterer i alle fag, men et år uden karakterer har givet gode erfaringer, fortæller de begge to.

”Jeg har lært lytte bedre til den feedback, jeg får fra lærerne, så jeg ikke kun ser på karakteren”, siger Torkil Walshe.

”Det er de rettelser, som man får, der kan være med til at gøre en dygtigere”, tilføjer Kasper Kjær.

Og den opfattelse vækker glæde hos rektor. Meningen med forsøget var nemlig at ændre, hvordan eleverne tænkte om deres læring.

Bedre læring og trivsel

”Eleverne i de karakterfrie klasser siger, at de får mere ud af undervisningen. De oplever, at der bliver taget noget tryk af, og de tænker mere over, hvad de selv kan gøre for at lære mere”, siger Jens Ditlev Hansen.

Der har været stor interesse udefra for de karakterfri klasser, og Handelsgymnasiet vil også gør brug af erfaringerne internt.

”Vi overvejer, hvordan vi kan gå videre med det, så vi får givet mere feedback i alle klasser”, siger Jens Ditlev Hansen.

Tovholdere på forsøget, uddannelsesleder Bente Strange Hansen og lektor Charlotte Kirkegård-Aaboe, ser også andre fordele i at vente med karaktererne.

”Der bliver ikke så meget konkurrence mellem eleverne om karakterne. Det er med til at give et bedre socialt miljø i klassen”, siger Charlotte Kirkegård-Aaboe.

”Der kan også blive et lidt andet forhold til læreren, fordi der ikke står et tal imellem eleven og læreren”, siger Bente Strange Hansen.

Et tal kan ikke stå alene

Regeringen lægger op til en ændring af den nuværende karakterskala, og rektor Jens Ditlev Hansen håber, at bedre og mere feedback for elevernes præstationer bliver en del af debatten om karakterskalaen.

”Der er brug for mere end bare et tal. Det er vores holdning, når der nu bliver talt om at ændre på karakterskalaen”, siger Jens Ditlev Hansen.

Når Undervisningsministeriet har givet 15 gymnasier lov til at droppe karakterne i udvalgte klasser, skyldes det, at flere unge oplever, at karaktererne fylder for meget for dem.

”I stedet for en karakter, så får de en mere kvalitativ feedback om, hvor deres niveau er. Det er simpelthen en bedre måde at lære på. I det øjeblik man får en karakter, så er det som læringen slutter”, siger Jens Ditlev Hansen.

”Det er en hel kultur, der skal ændres. Vi er vant til at give karakterer, og eleverne er også vant til at blive bedømt på den måde. Vi skal lære at give tilbagemeldinger på en helt anden måde, der er mere motiverende”, siger Jens Ditlev Hansen.

Slutmålet er stadig en god karakter

Selvom karaktererne nu fylder mindre på Handelsgymnasiet, så kommer eksamenerne på et tidspunkt, og her er der stadig fokus på den gode karakter.

”Slutmålet er selvfølgelig at sende eleverne ud med en rigtig god studentereksamen, men vejen derhen, det er den vi skal klæde dem på til, så de faktisk bliver gode til selv at reflektere over deres egen læring”, siger Jens Ditlev Hansen.