Offentlige foredrag i Naturvidenskab på HTX i Silkeborg

Offentlige foredrag i Naturvidenskab på HTX i Silkeborg

Teknisk Gymnasium Silkeborg er i efteråret 2020 vært for livestreaminger af Aarhus Universitets Offentlige foredrag i Naturvidenskab. Her kan du komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab.
Foredragsserien arrangeres af Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet. Det er forskere, som forelæser, niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger.
Foredragene livestreames fra Søauditorierne i Universitetsparken, Aarhus Universitet til kultur- og undervisningsinstitutioner i en lang række byer i Danmark og udlandet.
Foredragene er uanset, hvor de foregår åbne for alle, og der er fri entré til de fleste foredrag. Foredragene varer typisk to timer inkl. en pause midtvejs på 20 minutter samt en session til slut hvor forelæseren svarer på udvalgte spørgsmål indsendt af publikum under foredraget via SMS og Twitter.
Du kan kun opleve foredragene mens de afholdes og kun på de lokationer som er vært for foredragene. Foredragene bliver altså ikke tilgængelige på nettet efterfølgende.
På Teknisk Gymnasium Silkeborg kan du deltage i følgende foredrag:
Klik på foredragets titel for at se flere detaljer
- 6. oktober 2020 Rejsen ud i rummet
- 27. oktober 2020 Tang
- 3. november 2020 Dybhavet – nyt fra en ukendt verden
- 10. november 2020 Smagen af øl
- 24. november 2020 Grønlands indlandsis
Foredragene finder sted fra kl. 19.00 – 21.00 på Teknisk Gymnasium Silkeborg, Bindslevs Plads 1, 8600 Silkeborg Auditoriet, Indgang D2, 4. sal. Mødetid senest kl. 18.45. Tilmelding er ikke nødvendig. Som følge af Covid-19 vil der været et begrænset antal pladser. Der skal sprittes hænder, inden du går ind i auditoriet og holdes afstand.
👉 Husk mundbind! I skal have mundbind på, når I bevæger jer indendørs på fællesarealer. I må tage mundbindet af, når I sidder ned i Auditoriet. Når man rejser sig fra sin plads, skal man tage mundbind på. Udendørs er der ikke pligt til at bære mundbind.