Fritid

College360 er placeret i naturskønne omgivelser, hvor der er plads til udendørsaktiviteter, enten om du har lyst til et spil, en løbetur i skoven eller du vil i multisalen og blive aktiveret.

Hver tirsdag og torsdag tilbyder vi dig at kunne komme i studiecafé. Her kan du for eksempel få hjælp til dine opgaver, finde et roligt sted at arbejde, få hjælp til CV og ansøgning, nyde en kop kaffe og slappe af efter skole.

Fra Bredhøjvej er der hurtig adgang til et større butiksområde, og der er gode forbindelser med bus til og fra midtbyen/Silkeborg station (Se køreplanen for Bus 8 og Bus 12).

Ved Gudenåen har vi om sommeren 6 kanoer med udstyr til din rådighed.

Når der er samlet mange i et hus vil der jo også være regler du skal overholde. Det er din pligt at sætte dig ind i, hvad du skal være opmærksom på, og er du i tvivl så spørg endelig.