Håndværk og Design brobygningsbeskrivelse

Du ved det måske ikke endnu… men du har måske talent for håndværk!

Kom og prøv forskellige håndværk og bliv udfordret på kreativitet og faglighed.

På brobygningsforløbet får du indblik i hverdagen for både EUD/EUX her på College360.                      

På College360 glæder vi os til at byde dig indenfor på vores skole. Når du kommer på brobygning på Håndværk og Design vil vi introducere dig for, hvordan det er at tage en uddannelse som tømrer, elektriker, bygningsmaler, skiltetekniker eller smed. Du vil komme til at lave et produkt ved brug af forskellige teknikker og fremgangsmåder inden for de overnævnte fag og selvfølgelig få det du laver med hjem. Det vil blive nogle lærerige dage for dig, der elsker at bruge dine hænder og hoved til at konstruere og bygge.

 


Program:

Dag 1.

  • Introduktion til uddannelserne på EUD/EUX v. studievejlederne
  • Program for brobygningsforløbet v. faglærer
  • Arbejde med projekt ved Smed og tømrer

    Der arbejdes med at lave et færdigt og meget brugbart produkt i et tæt samarbejde mellem tømrer og smedeværkstedet. Produktet får deltagerne med hjem efterfølgende.

Dag 2.

  • Arbejde med projekter ved Skiltetekniker og Bygningsmaler

    Her arbejdes med relevante teknikker og produkter i de to fag.
    Blandt andet laves der badges og klistermærker hos skilteteknikkerne.
  • (Evaluering)

Dag 3.

  • Arbejde med projektet ved Elektriker
    Der arbejde med konkrete opgaver i et spændene miljø inden for elektrikerfaget.
  • (Evaluering)

Farvel og tak for denne gang 

 

  • Se vores videoer på Håndværk og Design