Vores Uddannelser

Frikvater

EUD

Vil du gerne have en aktiv hverdag? Kan du lide at arbejde med dine hænder og se dit arbejde blive til noget? Så er en erhvervsuddannelse noget for dig.

EUX Livet Paa Skolen Bredhoejvej 8

EUX

Få to uddannelser i én. Med EUX får du en gymnasial eksamen og en faglært uddannelse på samme tid. Du kan vælge EUX Business eller EUX på alle vores tekniske og Hotel og Restaurant-uddannelser.

htx studenter 2026.jpg

HTX

HTX - den tekniske studentereksamen - er en 3-årig gymnasial uddannelse for dig, der har afsluttet 9. eller 10. klasse. HTX forbereder dig til en verden i forandring, hvor der skal løses globale udfordringer i relation til miljø, sundhed, fødevareproduktion, it-sikkerhed og byggeri. Hvis du gerne vil gøre en forskel, så er HTX noget for dig.

College360 Bindslevs Plads 1

HHX

Handelsgymnasiet Silkeborg er en oplagt mulighed for dig, der har afsluttet 9. eller 10. klasse og som ønsker en 3-årig gymnasial uddannelse med en erhvervsorienteret og international profil.

Efteruddannelse Truck Truck Med Fryser

Efteruddannelse

College360 Efteruddannelse er sat i verden for at levere kurser og uddannelse til organisationer og til det enkelte menneske, der ønsker udvikling og et godt arbejdsliv. Uanset om du er en stor eller lille organisation, jobsøgende, leder eller medarbejder, er du velkommen hos os.

Undervisning og en elever markerer

Bliv elev

En verden af stærkere uddannelser

Vi tilbyder et bredt udbud af ungdomsuddannelser inden for håndværk, science, økonomi, markedsføring og sprog. Mange forskellige uddannelser af høj kvalitet i et inspirerende studiemiljø, hvor den enkelte elevs trivsel og udvikling er i centrum. Vi giver vores elever et solidt fagligt og personligt fundament, uanset om fremtidsdrømmen er at læse videre eller at komme hurtigt ud i erhvervslivet.

Information

Mød elever og tidligere elever

Trina er under uddannelse på College360
Business

Trina Dyrberg Skov

Jeg valgte EUX Business for at have noget at falde tilbage på. Jeg har aldrig været specielt glad for skolen, så jeg ville ikke bare gå i gang med noget og har derfor arbejdet fuldtid, siden jeg var 16 år. Efter at have arbejdet nogle år valgte jeg en kontoruddannelse, fordi det er en bred uddannelse, der giver mange muligheder. Jeg er meget familieorienteret og vil gerne stifte familie i en ung alder. Med EUX Business kan du få et stabilt job med god løn og arbejdstider, og du får også studenterhuen, så du kan læse videre, hvis du skulle få lyst.

Elev som smed
EUX Smed

Bjørk Harboe Møller

Smedefaget er interessant og udfordrende. Til min svendeprøve har jeg valgt at lave et projekt, hvor der er mange beregninger og meget præcisionsarbejde. Mine elementer skal slutte tæt sammen og samles i en bestemt rækkefølge - det er fedt, at få det til at lykkes.

Tilde er under uddannelse hos College360
Business

Tilde Skovby Huus

Jeg kan kun anbefale EUX Business, der så meget støtte, forståelse og fleksibilitet. Du kan se, hvad du kan bruge uddannelsen til, og du får lov til at prøve det, du lærer, af i praksis. Vi har været ude at se mange af de store virksomheder, så du får et godt indblik i, hvad du kan arbejde med bagefter. Uddannelsen er på samme tid meget målrettet, og alligevel er der så mange muligheder.

HTX elev
HTX

Lasse Due Hornshøj

HTX med fokus på det naturvidenskabelige og tekniske var det naturlige valg for mig. De engagerede lærere på HTX vakte min interesse for robotteknologi og tilgangen til problembaseret læring har været et godt springbræt videre til min uddannelse som ingeniør i robotteknologi ved Aalborg Universitet.

HHX elev Anne-Sofie Sehested studieretning Global Business
Global business

Anne-Sofie Sehested

Jeg har valgt Global Business som studieretning på HHX, fordi jeg synes, at fagene lød spændende men også meget relevante, også fordi det internationale altid har interesseret mig rigtig meget. Jeg synes også at, studieturen til USA var en god mulighed for at opleve noget nyt.

Kokkeelev fra College360
EUX Gastronom / Kok

Noah Michael Calloway Skibsholt

Jeg valgte uddannelsen som Gastronom, fordi jeg har en stor passion og interesse inden for gastronomien. Jeg elsker at arbejde med sammensætningen af smage, teksturer og tilberedninger mod at skabe nogle gode retter.

EUD Tømrer fra College360
Tømrer

Ahmad Ahmad

Jeg fandt ud af, at jeg ville være Tømrer i 10. Klasse, da jeg var på Tech10 på EUD, hvor jeg blev præsenteret for de forskellige erhvervsuddannelser. Jeg har altid været god med mine hænder, og jeg kan godt lide at arbejde med træ – så Tømreruddannelsen var oplagt for mig. Det bedste på uddannelsen er, når vi laver store projekter i værkstedet. Nu glæder jeg mig til at komme i lære hos DR gulve.

Julie er elev på bygningsmaleruddannelsen
Bygningsmaler

Julie Rohde

Da jeg gik i 9. anede jeg ikke, hvad jeg ville. Jeg var ude at kigge på en masse skoler – også College360, og da vi kom til bygningsmalerværkstedet, så var det et sted, hvor jeg følte, at jeg kunne se mig selv gå i mange år med opgaverne. Studiemiljøet er rigtigt godt på College360. Jeg synes, man får nogle gode venner. Der er så mange forskellige persontyper her, at du altid kan finde nogen, du klikker med. Det, at alle ønsker at blive noget inden for håndværkerfagene, gør at man taler sammen på en anden måde. Vi snakker sammen på kryds og tværs af fag og niveauer.

Autolakererelev på College360
Autolakerer

Lasse Hansen

Jeg blev tilbudt en læreplads som autolakerer, fordi jeg havde arbejdet som fejedreng og arbejdsmand hos en autolakerer.

HTX elev i Silkeborg
Innovation og iværksætteri

Kasper Østergaard

Jeg valgte HTX, fordi uddannelsen byder på noget anderledes, og fordi man også er praktisk og bruger sine hænder. Innovation er en virkelig interessant retning, fordi vi får helt nye færdigheder – lige nu er vi f.eks. ved at designe vores egen stol. Jeg har ikke en specifik fremtidsdrøm, men jeg har fået øjnene op for designverdenen.

Gastronomielev, Jonas Dahl
Gastronom / Kok

Jonas Dahl

Jeg startede på HHX, men fandt ud af at kok var mere mig. En erhvervsuddannelse er ikke nemmere. Du skal brænde for det, du laver!

Nanna Mølsted Kristensen elev på studieretningen økonomi og finans på HHX i Silkeborg
Økonomi og finans

Nanna Mølsted Kristensen

Jeg har valgt studieretningen Økonomi og finans på HHX, fordi jeg rigtig godt kan lide matematik. Matematik er en stor del af min studieretning, fordi det er den eneste studieretning på HHX med matematik på A-niveau. Derfor bliver matematik også en stor del af de andre fag.

Mille Brydegaard sportsdanser og elev på Marketing og sport på HHX i Silkeborg
Marketing og sport

Mille Brydegaard

Jeg valgte Marketing og sport på HHX, fordi jeg ønskede at kombinere min uddannelse med elitesport. Det var en drømmekonstellation, at jeg ikke skulle gå på kompromis med hverken dans eller skole. Derudover ville jeg rigtigt gerne ind i en klasse, hvor de andre elever havde forståelse for, at sporten optager al fritid.

Gastronom / Kok

Malou Nielsen og Sofie Kofod

Vi er klar til at repræsentere College360 ved DM i Skills. Gennem flere måneders træning har vi arbejdet målrettet med at udvikle de retter og færdigheder, der skal bringe os godt gennem konkurrencen. Det er en spændende udfordring og en mulighed for at udvikle os fagligt. Vi har lært rigtig mange nye ting. Det er en helt anden måde at blive udfordret på end i undervisningen eller på arbejdet. Vi ser begge frem til at stå i konkurrencekøkkenet og vise resultatet af vores hårde arbejde. Vi glæder os til at mærke stemningen og aflevere noget, vi er stolte af.

HHX elev Esther Hedegaard Frederiksen studieretning Global Business
Global business

Esther Hedegaard Frederiksen

Jeg valgte studieretningen Global Business på HHX, da den adskiller sig fra de andre studieretninger med en studietur til USA, men også fordi jeg godt kan lide fagene International Økonomi og Virksomhedsøkonomi.

Tidligere HTX elev
HTX

Rasmus Hebsgaard

HTX gav mig det nødvendige fundament til at forfølge min passion for software. Jeg er nu på det sidste år af en kandidat i software på AAU og arbejder samtidigt med virkelighedsnære problemstillinger som udvikler i en af Danmarks førende it- og softwarevirksomheder.

Besøg os

Vi afholder jævnligt informationsarrangementer, hvor du har mulighed for at besøge os og stille alle dine spørgsmål. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for vejledning eller ønsker en rundvisning.