Autolakerer polerer en bildør

DM i Skills 2023 fik besøg af 51000 mennesker i Fredericia

Nyheder | DM i Skills 2023 fik besøg af 51000 mennesker i Fredericia

Trine Kusk

09 feb. 2023

DM i Skills 2023 er nu slut, tingene er pakket sammen, hallerne i Fredericia er tomme, men hold nu op det var 3 gode dage i Messe C.

Med i rygsækken har vi også hele 3 nye Danmarksmestre:

Autolakerer: Jonas Yde Petersen – Erling Høi-Nielsen a/s

Karrosseritekniker: Michael Bolvig Hansen – Semler Retail Amager

Skiltetekniker: Freja Vejrgang Pedersen - Ergotag Skilte og Reklamer - Det er Frejas 2 Danmarksmesterskab i Skiltetekniker i streg

DM i Skills i Fredericia blev på rigtigt mange måder en meget stor oplevelse med deltagelse af en helt masse dygtige, engagerede og talentfulde unge mennesker inden for 45 konkurrence fag og endnu flere demonstrationsfag.

DM i Skills tilbage i Jylland. Alle konkurrencerne foregik i haller, og så var vi tilbage til afholdelse i slut januar. I år stillede College360 op med 12 elever inden for fagene Autolakering, Karrosseriteknik, Skilteteknik, Kok, Smørrebrød/cater og Tjener, og alle eleverne leverede virkelig gode præstationer med flere podiepladser og 3 Danmarksmestre

I forbindelse med sejren til DM i Skills kvalificerede Jonas fra Autolakererne sig til Euroskills i Gdansk til september. Vi glæder os til at følge ham på Skillslandsholdet og til mesterskaberne i Gdansk

Stort tillykke til alle deltagere, dommere, hjælpere og ikke mindst vinderne. Vi glæder os allerede til DM i Skills i Roskilde april 2024.

Autolakerer: Jonas Yde Petersen – Erling Høi-Nielsen a/s

Skiltetekniker: Freja Vejrgang Pedersen - Ergotag Skilte og Reklamer

Karrosseritekniker: Michael Bolvig Hansen – Semler Retail Amager

Besøg os

Vi afholder jævnligt informationsarrangementer, hvor du har mulighed for at besøge os og stille alle dine spørgsmål. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for vejledning eller ønsker en rundvisning.