Sølystskolen elever laver kreative skilte

Elever fra Sølystskolen, Skilteteknikere for en dag

Nyheder | Elever fra Sølystskolen, Skilteteknikere for en dag

Irene Bruus

19 dec. 2022

Onsdag og torsdag i sidste uge var elever fra 5. og 6. klasse på Sølystskolen på besøg på College360 på Bredhøjvej.

De afprøvede skilteteknikerfaget gennem kreativ og praktisk læring. Dagens opgave bestod i at lave et personligt skilt med en selvvalgt tekst, og det blev til mange sjove og betydningsfulde designs.

Dyb koncentration og stort engagement hos eleverne
Der var først dyb koncentration i lokalet, da undervisere på Skilteteknikuddannelsen; Irene Bruus og Stig Nørgaard forklarede hvordan man beklæder et skilt med folie, og derefter udstikker bogstaver med præcision. Efterfølgende var der en lettere kaotisk, men ikke mindst engageret stemning blandt eleverne, da de skulle udvælge bogstaver til deres eget skilt. Man fornemmede tydeligt, at eleverne var investerede i deres projekter. ”Jeg laver et skilt til min lillesøster, som har brug for meget tid alene på sit værelse, så hun skal have et skilt, der fortæller andre, at de skal blive væk” forklarede eleven Klara.

En anden elev havde valgt at skrive ”DREAM BIG” (på dansk: drøm stort), hvilket må siges at ramme godt ind i dagens tema. Det var nemlig meningen, at eleverne skulle drømme stort, og opleve hvordan deres evner ville kunne blive brugt på en erhvervsuddannelse i fremtiden.

Tidlig mulighed for at afprøve de erhvervsfaglige uddannelser
Der er et stigende fokus på at elever helt ned til 5. klasse har fordel af, at lære erhvervsuddannelserne at kende, simpelthen fordi processen til at vælge ungdomsuddannelse går i gang allerede omkring det klassetrin. Derfor tilbyder College360 muligheden for, at 5. og 6. klasse i grundskolerne kan prøve kræfter med forskellige aktiviteter inden for fagretningerne på Auto, Håndværk og Design og Hotel og Restaurant.  I denne omgang var det altså skilteteknikerfaget der skulle afprøves, men det kunne også have været eksempelvis tjenerfaget, at eleverne kunne komme og prøve kræfter med.

Eleverne bliver gode til at hjælpe hinanden
Det var ikke kun eleverne der var begejstrede for dagens alternative undervisning, også deres klasselærer Per var glad for, at de havde fået muligheden for, at afprøve en af College360’ uddannelser ”Vi siger altid ja tak til at deltage på de her dage, fordi vi synes det er vigtigt for eleverne. De oplever hvordan de kan bruge deres evner på en anden måde, end når de har Dansk og Matematik i et klasselokale – og så kan man se, hvor gode de er til at hjælpe hinanden”.  Det kunne nemlig tydeligt mærkes, at eleverne var interesserede i, at hjælpe hinanden, så alle kunne få et flot skilt med hjem.

Læs mere om erhvervsuddannelserne og samarbejdet med grundskolerne
Har du lyst til, at læse endnu mere om dagen og samarbejdet med grundskolerne, så har TvMidtvest lavet en spændende artikel, som du kan læse lige her Regeringen: Folkeskolen skal blive mere praktisk | TV MIDTVEST. Du kan også læse mere om vores uddannelse til Skiltetekniker her: Bliv Skiltetekniker - Få din skiltetekniker uddannelse i Silkeborg (college360.dk).

22 apr. 2024

Hele 4 vindere ved DM i Skills 2024

Det blev til en lang række flotte placeringer til College360 elever ved DM i Skills i Roskilde, og vores autolakerer, karrosseritekniker, skiltetekniker og tjener kom hjem med guldmedaljer om halsen.

EUD

18 jan. 2024

College360 modtager 4,6 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden til ny teknologi og grøn omstilling

Erhvervsuddannelserne på College360 har modtaget 4.604.401,00 kr. i støtte fra Nordea-fondens værkstedspulje til projekt Innovative og bæredygtige læringsrum, som skal bidrage til at styrke den næste generation af dygtige faglærte i Silkeborg. Værkstedspuljen er etableret for at give skolerne mulighed for at forbedre deres faciliteter og opkvalificere underviserne og dermed gøre det mere attraktivt for unge at tage en erhvervsuddannelse. Nordea-fondens støtte går bl.a. til, at uddannelsesinstitutionerne kan investere i mere moderne værktøj, nye teknologier og grøn omstilling.

04 jan. 2024

Kom til Åbent Hus

Lørdag, den 13. januar 2024 fra kl. 10.00 - 13.00 holder College360 Åbent Hus på alle uddannelser.

Besøg os

Vi afholder jævnligt informationsarrangementer, hvor du har mulighed for at besøge os og stille alle dine spørgsmål. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for vejledning eller ønsker en rundvisning.