HHX elever til eksamen

Yes, please!

Nyheder | Yes, please

Josefine Thørring

16 dec. 2022

HHX

En times ekstra engelskundervisning om ugen med særligt fokus på at kvalificere eleverne til at studere, arbejde og læse i engelsktalende lande.

Det er hvad 14 elever fra 2. og 3. årgang på Handelsgymnasiet Silkeborg har meldt sig til under titlen Cambridge English.

Cambridge English er en internationalt anerkendt sprogcertificering, som anvendes af over 25.000 organisationer i mere end 130 lande som bevis på, at man mestrer engelsk både i skrift og tale på et bestemt niveau, og fra dette skoleår får HHX-elever på 2. og 3. årgang mulighed for at supplere den almindelige engelskundervisning med en C1 Advanced certificering i Cambridge English. Eleverne trænes til at blive mere selvsikre og fleksible sprogbrugere. 

Noget andet end almindelig undervisning
Cambridge English er en certificering, der fokuserer på fire områder af sproget, nemlig: Listening, Reading, Speaking og Writing. Det er disse fire områder eleverne træner i undervisningen og skal testes i, når de til foråret skal til den test, der afgør om de opnår certificeringen. Derfor er undervisningen også anderledes end det de kender fra hverdagen, da den er fokuseret på at forberede eleverne til testen inden for de fire fokusområder, i modsætning til den almindelige engelskundervisning, hvor fokus i højere grad er på anvendelse af sproget og kulturforståelse. Cambridge English forløbet kræver derfor en stor dedikation fra eleverne, da de udover den ugentlige lektion også skal regne med ekstra tid til at forberede sig til selve testen i foråret.

Alle elever på handelsgymnasiet har engelsk på A-niveau, hvilket betyder, at de automatisk har engelskundervisning alle tre år, de går på skolen. Cambridge English er derfor et ekstra tilbud til dem, der enten er særligt interesserede i sprogets enkeltdele og finurligheder eller de elever, som ved, at de gerne vil ud i verden og studere eller drømmer om en karriere i en international virksomhed, hvor de ved, at der er store krav til sprogkundskaberne. For med en Cambridge English certificering i bagagen sammen med studenterbeviset vil de være et skridt tættere på at kunne opnå den drøm.

Mange muligheder for talentudvikling 
Handelsgymnasiet Silkeborg tilbyder allerede en række konkurrencer og talentforløb til de elever, der er særligt interesserede i de økonomiske og merkantile fag som DM i nationaløkonomi, Georg Mohr, DM i e-case og DM i Entreprenørskab, samt bredt funderede talentprogrammer som Akademiet for Talentfulde Unge og tilbuddet om Cambridge English skal ses som et supplement til disse, for de elever, der interesserer sig for sprog.

Læs mere om talentudvikling her

HHX

30 apr. 2024

Handelsgymnasiet inviterer til dimission og Les Lanciers

Kære 3.g elever og forældre. Vi vil gerne invitere jer til dimission og Les Lanciers i Jysk Arena hal A. Lørdag, den 29. juni 2024

HHX

23 apr. 2024

Har du søgt optagelse på Handelsgymnasiet Silkeborg til august?

Har du tilmeldt dig HHX efter sommerferien og venter du på svar omkring din optagelse, så er der snart nyt på vej til dig.

HHX

20 mar. 2024

Boom i antallet af ansøgere til HHX

For fjerde år i træk oplever Handelsgymnasiet Silkeborg, College360 en stigning i antallet af ansøgere.

Besøg os

Vi afholder jævnligt informationsarrangementer, hvor du har mulighed for at besøge os og stille alle dine spørgsmål. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for vejledning eller ønsker en rundvisning.