Science Day 2024

Nyheder | Science Day 2024

05 okt. 2024

HTX

I onsdags slog en lang række virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner i hele landet dørene op for dette års udgave af Science Day, som Naturvidenskabernes Hus står bag. Teknisk Gymnasium Silkeborg var med til at tage imod nogle af de 4000 børn og unge, som på landsplan var med til Science Day.

Teknisk Gymnasium Silkeborg har været med i Science Day i mere end ti år i træk.

Det handler i høj grad om at komme stereotyper til livs, skabe interesse for naturvidenskab og sikre diversiteten på skoler. Science Day handler om diversitet og om at give alle på tværs af køn og baggrund mulighed for at se sig selv i en uddannelse inden for de tekniske og naturvidenskabelige fag. 

Desuden er der mange flere muligheder inden for de tekniske og naturvidenskabelige fag, end de fleste tror. En del bliver overraskede over de mange muligheder med en videregående STEM-uddannelse, ikke mindst inden for den grønne omstilling, siger Maiken Lykke Lolck, der er direktør i Naturvidenskabernes Hus.

Ved at deltage i Science Day får de unge via et besøg på en skole, hvor de møder en rollemodel og selv arbejder hands-on med cases fra skolen, et blik ind i en verden, som ikke alle kender til. På den måde skabes der gode, inspirerende fortællinger, som de unge kan se sig selv i. Og som land har vi også brug for flere hænder inden for de tekniske og naturvidenskabelige fag, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling, siger hun.

Fra Teknisk Gymnasium Silkeborg er Ida Maria Matzen rollemodel for de 9.klasser og 10.klasser, som var på besøg. Hun fortæller, at hun har valgt af være rollemodel, eftersom hun gerne vil være med til at give andre elever et indblik i gymnasieverdenen og være med til at få nye elever til HTX. Ida forklarer: ”Jeg er selv meget glad for HTX, og jeg vil gerne vise skolen frem til andre. Derudover var jeg selv en del af Science Day i 8. klasse. Dengang hvor det var kun for piger og dem i 8. klasse. Denne oplevelse gjorde, at jeg kendte til HTX som en uddannelse - og til lige præcis HTX i Silkeborg. HTX er ikke en af de mest omtalte gymnasier i folkeskolen, så dette besøg var med til at gøre, at jeg er her, hvor jeg er i dag. Denne oplevelse håber jeg at kunne give videre til de besøgende elever.”

 

HTX

03 jun. 2025

HTX-elever på studieretningsdag hos Proshop og Visma

Hvordan arbejder man med teknologi og software i virkeligheden? Det fik vores HTX-elever en fornemmelse af, da de var på studieretningsdag og besøgte Proshop og Visma i Aarhus.

HTX

28 maj 2025

Biotech-elever undersøger slangegifte og nervesystemet

Hvordan påvirker gift fra slanger menneskets blod og nervesystem? Det er netop dét spørgsmål, som Biotech-eleverne dykker ned i gennem et spændende undervisningsforløb udviklet af LIFE – et undervisningsinitiativ under Novo Nordisk Fonden.

HTX

22 maj 2025

Sidste skoledag for 3.g

Fredag d. 16. maj emmede HTX af stemning, latter og vemodig glæde, da 3.g’erne fejrede deres sidste skoledag med lege, forlystelser, hotdogs. En festlig og uformel afslutning, der alligevel formåede at sætte et tydeligt punktum for tre års hårdt arbejde, venskaber og fællesskab.

Besøg os

Vi afholder jævnligt informationsarrangementer, hvor du har mulighed for at besøge os og stille alle dine spørgsmål. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for vejledning eller ønsker en rundvisning.