En elev rækker hånden i klassen under undervisningen

Valg af studieretning nærmer sig for nye HHX-elever

Nyheder | Valg af studieretning nærmer sig for nye HHX-elever

04 sep. 2024

HHX

For de nye elever på HHX Silkeborg nærmer tiden sig, hvor de skal vælge deres studieretning. Valget finder sted den 26. september, og eleverne står over for et bredt spektrum af muligheder med hele ni forskellige studieretninger at vælge imellem.

For at sikre, at eleverne er godt klædt på til at træffe dette vigtige valg, har skolens studievejledere været på informationsrunde i alle klasserne. Her bliver de enkelte studieretninger gennemgået, og eleverne får indblik i, hvad de kan forvente af deres kommende studietid – både i forhold til fagligt indhold og de fremtidige muligheder, som hver studieretning kan føre til.

Den 5. september afholdes en introduktion i auditoriet til de studieretninger, der indeholder fag eleverne endnu ikke har mødt, nemlig: Innovation, Jura og Marketing samt Languages and Business, og her får eleverne får mulighed for at dykke dybere ned i disse studieretninger.

Forældrene spiller også en central rolle i elevernes beslutningsproces, og derfor inviteres de til et fyraftensmøde. Her har de mulighed for at få en gennemgang af de forskellige studieretninger og indsigt i den proces, der ligger forud for valget. Dette møde giver forældrene mulighed for at støtte deres børn bedst muligt i denne afgørende fase af deres uddannelse.

Som en sidste forberedelse får eleverne den 25. september mulighed for at møde undervisere og ældre elever fra de forskellige studieretninger i Madværket. Her kan eleverne stille spørgsmål, høre personlige erfaringer og få en mere håndgribelig fornemmelse af, hvad de enkelte studieretninger indebærer i praksis.

Det er en spændende tid for de nye HHX-elever, og skolen gør sit bedste for at sikre, at de træffer et velovervejet valg, der matcher deres interesser og fremtidsdrømme.

Du kan læse mere, om de ni forskellige studieretninger lige her. 

HHX

08 jul. 2026

HHX Studiestartsbrochuren

I HHX studiestartsbrochuren finder du alt det vigtigste om skolens opstart, praktisk info og vigtige datoer.

16 jun. 2026

Invitation til Karrieremesse 2027 - Mød fremtidens talenter fra HHX og HTX

Handelsgymnasiet Silkeborg og Teknisk Gymnasium Silkeborg vil gerne styrke samarbejdet med erhvervslivet. Vi inviterer derfor til Karrieremesse 2027, hvor lokale virksomheder får mulighed for at møde vores godt 300 afgangselever fra HHX og HTX – de unge, der snart skal tage næste skridt i deres karriere.

HHX

27 apr. 2026

HHX inviterer til Dimission og Les Lanciers

Kære 3.g elever og forældre på Handelsgymnasiet Silkeborg Vi vil gerne invitere jer til dimission og Les Lanciers i Jysk Arena, Ansvej 114, 8600 Silkeborg, hal A, lørdag, den 27. juni 2026

Besøg os

Vi afholder jævnligt informationsarrangementer, hvor du har mulighed for at besøge os og stille alle dine spørgsmål. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for vejledning eller ønsker en rundvisning.