Innovation og iværksætteri

Teknologi, design og forretningsstrategi

Vil du lære at løse udfordringer i samfundet ved hjælp af tekniske designforslag? Så er Innovation og iværksætteri den rette studieretning for dig.
Tilmelding
Htx Innovation arbejder i Vaerkstedet

Innovation og iværksætteri

Tænk ud af boksen og realisér dine idéer

Du behøver ikke at besidde store kreative evner eller være fyldt med innovative idéer, når du starter på Innovation og iværksætteri. Vi arbejder med kreativ metodelæring, så du lærer at tænke ud af boksen og realisere dine egne idéer. Innovation betyder, at der gentænkes og udvikles på en eksisterende idé, derfor vil du f.eks. kunne blive stillet over for en opgave, hvor du skal optimere et produkt, der skaber en udfordring i samfundet. Du vil også blive undervist i forretningsstrategi, hvilket giver dig et godt afsæt for at arbejde med iværksætteri.

Hvad lærer jeg i studieretningsfagene Teknologi A og Design B på Innovation og iværksætteri?

Teknologi A giver dig forståelsen for sammenhængen mellem teknologi og samfund, idet vi altid arbejder ud fra samfundsfaglige problemstillinger. Du får kendskab til alle processer inden for udvikling af et produkt, herunder at skabe et godt forretningsgrundlag for iværksætteri. Du kan også blive stillet opgaver fra organisationer og institutioner, som du skal finde løsninger til. Tidligere har elever på teknologi A fået til opgave at udvikle en løsning til en børnehave, der havde udfordringer med at holde styr på deres drikkedunke. I denne case udviklede eleverne et kassesystem, der var brugervenligt og kunne anvendes i børnehaven. 

I Design B arbejder du ud fra et design brief, hvilket betyder, at du laver et design ud fra en stillet opgave. Du lærer, hvordan du udvikler et design - fra skitse til fremstilling – og du får kendskab til de reelle designprocesser, man bruger i erhvervslivet. Du kommer til at arbejde med forskellige emner inden for design. Et emne kan f.eks. være arkitektur, hvor du lærer om former, materialevalg og funktionalitet. Et konkret eksempel på en opgave, du kan arbejde med, kan være at skabe innovative designforslag til boliger, der kan være med til at løse boligmanglen i storbyerne.

Hvad kan jeg bruge Innovation og iværksætteri til i fremtiden?

Du får adgang til en lang række videregående uddannelser, som student i Innovation og iværksætteri. Relevante retninger at gå i for dig kunne være: Arkitekt, Diplomingeniør - materialeteknologi, Designteknolog, Designer.

Se videoen, hvor HTX eleverne Mathilde og Frederik fortæller om deres oplevelser med studieretningen Innovation og iværksætteri. 

5 Gode grunde til at starte på Innovation og iværksætteri

Kompetencer du kan bruge i fremtiden

Du får gode kompetencer i projektarbejde og præsentation, som du kan bruge, hvis du vil læse på en videregående uddannelse.

Ekskursioner

Du kommer på ekskursion til relevante videregående uddannelser og virksomheder, så du kan få et indblik i, hvad du kan bruge studieretningsfagene til i fremtiden.

Lær at omsætte dine gode idéer til virkelighed

Du lærer, hvordan du kan omsætte dine gode idéer til konkrete løsningsforslag.

Virkelighedsnære cases

Vi har et tæt samarbejde med erhvervslivet, og du får derfor mulighed for at arbejde med virkelighedsnære cases

Teori og praksis i samspil

Vi arbejder med alle processer fra teori til praksis. Du kommer til at veksle mellem at fordybe dig i teori og arbejde praktisk med at fremstille fysiske produkter.

Du kan se frem til tre sjove skoleår, hvor du arbejder innovativt sammen med dine klassekammerater

Htx Masterclass Elever Med Fransk Bagvaerk

Der er stor koncentration, når græskar skal gøres klar og bruges som pynt til halloweenfesten

HTX Livet Paa Skolen Halloween

Vi arbejder med problemstillinger fra virkeligheden, og vi brainstormer kreativt

Htx Innovation Og Ivaerksaetteri Skrift Paa Bord

Der er altid mange elever og god stemning, når der er skakklub i elevernes fællesrum kalabassen

HTX Livet Paa Skolen Skakklub

Har du interesse for arkitektur? I design får du indblik i arkitektoniske processer

Htx Innovation Og Ivaerksaetteri Prototyper

Du vil, gennem samarbejde, være med til at skabe gode fælleskaber med dine klassekammerater

HTX Livet Paa Skolen Kanotur

Studietur til Rom med solskin og masser af oplevelser og sammenhold

HTX Livet Paa Skolen Tur Til Rom

Med en studenterhue fra HTX, får du oplevelser for livet og mange gode fremtidsmuligheder

Htx Livet Paa Skolen Student I Telt

Hverdagen på Innovation og iværksætteri

Du vil opleve en hverdag, der udover læring, giver dig oplevelser, du aldrig glemmer, gennem gode fællesskaber og sociale aktiviteter. Du kommer på studieture, der vil give dig udsyn til verden, men også har et stort fokus på sammenhold og fællesskab.

Fag og muligheder med Innovation og iværksætteri

I Teknologi A lærer du at udvikle tekniske produkter gennem innovative processer, og i Design B lærer du at fremstille realistiske designløsninger. Du får også indblik i, hvordan du iværksætter en forretningsstrategi sammen med dit produkt. Innovation og iværksætteri er en spændende teknisk og kreativ studieretning, der giver dig gode kompetencer inden for udvikling af tekniske produkter, designløsninger og forretningsstrategi.

Fag på studieretningen Innovation og iværksætteri

Din fremtid med Innovation og iværksætteri

Fællesskab og studiemiljø

Talentudvikling

Studieture

På HTX kommer du på flere studieture og udflugter. Turene handler om at arbejde med det faglige på nye måder og skabe fællesskab gennem fælles oplevelser.

Læs mere om Studieture

Innovation og iværksætteri

År 1

År 2

År 3

Grundforløb

Studieretningsforløb

Studie start

August

Optagelse

Adgangskrav

Varighed

3 år

Økonomi

SU

Ansøgning

Ansøg her

Mød elever og tidligere elever

Elev fra HTX i Silkeborg
Innovation og iværksætteri

Viggo Villumsen

Noget af det, der tiltalte mig ved HTX, var, at det er en mindre skole. Her er et godt studiemiljø, og jeg holder af, at vi arbejder meget i grupper, hvor vi kan supplere hinanden. Vi arbejder ofte i små grupper på 2 eller 3 mand, men det føles på en måde som om, at vi er én gruppe, fordi vi sidder flere grupper ved samme bord og snakker.

HTX elev i Silkeborg
Innovation og iværksætteri

Kasper Østergaard

Jeg valgte HTX, fordi uddannelsen byder på noget anderledes, og fordi man også er praktisk og bruger sine hænder. Innovation er en virkelig interessant retning, fordi vi får helt nye færdigheder – lige nu er vi f.eks. ved at designe vores egen stol. Jeg har ikke en specifik fremtidsdrøm, men jeg har fået øjnene op for designverdenen.

Kom til vores infoevent

Vi afholder jævnligt informationsarrangementer, hvor du har mulighed for at besøge os og stille alle dine spørgsmål.