En erhvervsuddannelse består af både undervisning på skole og oplæring, som enten foregår i en virksomhed, i Skoleoplæringscenter eller i en kombination af de to. Under din oplæring vil du løbende komme tilbage på skolen i undervisningsforløb.
Læreplads i en virksomhed
Det er dit ansvar at finde en læreplads hos en virksomhed, men du får undervisning og hjælp til det på skolen. Der er indgået et samarbejde mellem College360, Silkeborg Kommune, LO Silkeborg-Favrskov, erhvervSilkeborg, virksomheder og elever. Formålet er at skabe et stærkt samarbejde, der tilstræber, at alle elever inden for en række erhvervsuddannelser får en læreplads.
Lærepladsen.dk
Lærepladsen.dk er Undervisningsministeriets gratis internet-mødested for elever og virksomheder inden for erhvervsuddannelserne. Her kan du finde oplysninger om lærepladssituationen på din uddannelse. Du kan også se, hvilke virksomheder, der er godkendt til at ansætte elever, og hvilke der har opslået ledige lærepladser. Du kan desuden finde alle virksomheder, der er godkendt til at ansætte elever ved at klikke på "Godkendte virksomheder". Med brugernavn og adgangskode kan du sende ansøgninger fra systemet til virksomheder, der ønsker elever.
Flere former for uddannelsesaftaler
Det er muligt at indgå flere former for uddannelsesaftaler. De bliver listet herunder.
- Uddannelsesaftale
Du skal indgå en skriftlig uddannelsesaftale med en godkendt oplæringsvirksomhed inden for din branche, før oplæringsperioden begynder. Den aftale kan du finde på uvm.dk Aftalen skal omfatte lære- og skoleophold og indeholde oplysninger om den løn, oplæringsvirksomheden skal betale til eleven i oplæringsperioden. Virksomheden betaler også løn under den del af skoleopholdet, der er omfattet af aftalen. Når du har fundet en virksomhed, du ønsker at indgå en lærepladsaftale med, skal du udfylde denne blanket og få din kommende mesters underskrift. Herefter afleveres den hos Praktiksekretær Conny Madsen på College360, Bredhøjvej 8, Silkeborg. - Ordinær uddannelsesaftale
En ordinær uddannelsesaftale omfatter alle oplærings- og skoleophold. Virksomheden skal udbetale eleven overenskomstmæssig løn i uddannelsesaftalen. - Kort uddannelsesaftale
En virksomhed, som ikke ønsker at påtage sig et helt uddannelsesforløb, har mulighed for at indgå en kort uddannelsesaftale. En kort uddannelsesaftale skal indeholde en oplæringsperiode samt mindst en skoleperiode. En kort uddannelsesaftale forløber som oftest på ca. 1 år. Virksomheden skal udbetale eleven overenskomstmæssig løn i den korte uddannelsesaftale. - Ny Mesterlære
En Ny Mesterlære-aftale er kun for elever, som endnu ikke har erhvervet sig et grundforløb. Ny Mesterlære-aftaler er for virksomheder, som ønsker at uddanne en elev i et helt uddannelsesforløb. Eleven skal ikke gennemføre et grundforløb. I stedet er det virksomheden, som skal gennemføre den praktiske oplæring i virksomheden. Skolen udarbejder i samarbejde med elev og virksomhed en personlig uddannelsesplan. Virksomheden skal udbetale eleven overenskomstmæssig løn i Ny Mesterlære. - Kombinationsaftale
En kombinationsaftale laves mellem en elev og to virksomheder, som tilsammen varetager et helt uddannelsesforløb. En kombinationsaftale omfatter alle oplærings- og skoleophold. Virksomheden skal udbetale eleven overenskomstmæssig løn i kombinationsaftalen.
Oplæring i udlandet
Som elev på en erhvervsuddannelse har du gennem OPU-ordningen mulighed for at tage en eller flere oplæringsperioder i en udenlandsk virksomhed.
Oplæringsopholdet kan foregå i hele verden og det er muligt at få tilskud til rejse og ophold gennem Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB).
Et oplæringsophold i udlandet kan udvikle dine faglige og personlige kompetencer, forbedre dine sprogkundskaber og være en oplevelse for livet.
- Skoleudsendelse (Hvis du ikke har en dansk læreplads)
- Udstationering (Hvis du har en dansk læreplads)
Læs mere om oplæring i udlandet:
Er du interesseret i oplæring i udlandet så tal med din kontaktlærer eller studievejleder.
Sådan finder du en læreplads
En erhvervsuddannelse består af både undervisning på skolen og oplæring, som foregår i en virksomhed. Under din oplæring vil du løbende komme tilbage på skolen i undervisningsforløb.
Læreplads i en virksomhed
Som elev har du selv ansvar for at finde en læreplads og indgå en skriftlig uddannelsesaftale med en godkendt oplæringsvirksomhed. Det skal ske, før oplæringsperioden begynder. Alt efter, om du starter på Grundforløb 1 eller Grundforløb 2, vil du på skolen deltage i en lang række aktiviteter, som hjælper dig til at finde din læreplads.
Sådan hjælper vi dig på College360 med at finde en læreplads
Du bliver tidligt introduceret til skolens lærepladskonsulenter, som er bindeled mellem skolen og virksomhederne. Du får en introduktion til brugen af platformen lærepladsen.dk, som er det digitale mødested for elever, der søger læreplads og virksomheder, der søger lærlinge. Du får hjælp til at få lavet et CV og en god ansøgning og får træning i at gå til samtale. Du får også lejlighed til at komme ud på virksomhedsbesøg, og vi får besøg af mestre fra forskellige brancher, som fortæller, hvordan de udvælger deres lærlinge, og hvad de lægger vægt på. Både din kontaktlærer og lærepladskonsulenterne vil løbende følge op på, hvordan det går med din lærepladssøgning.
Du kommer også ud i en kortere praktik i løbet af grundforløbet. I den forbindelse får du praktisk træning i at sende ansøgninger og gå til samtale. I undervisningen arbejder du sammen med dine faglærere på at gøre dig, det vi kalder, værkstedsparat. Det betyder, at du får konkrete kompetencer og bliver trænet i opgaver, som du kan bruge i din praktik, så du er stillet bedst muligt i forhold til at vise praktikvirksomheden, hvad du kan bidrage med. I praktikken oplever du faget og branchen indefra og prøver at være en del af en arbejdsplads - og måske bliver din praktikuge springbrættet til en uddannelsesaftale i virksomheden.
Find din læreplads på lærepladsen.dk
Lærepladsen.dk er Undervisningsministeriets gratis internet-mødested for elever og virksomheder inden for erhvervsuddannelserne. Det er også her, du kan finde informationer om lærepladssituationen på din uddannelse. Her kan du også se de virksomheder, der er godkendt til at ansætte elever ved at klikke på "Godkendte virksomheder". Med brugernavn og adgangskode kan du sende ansøgninger fra systemet til virksomheder, der ønsker elever. Det er også her, du kan se de virksomheder, der har opslået ledige lærepladser.
Når du har fundet en virksomhed, du ønsker at indgå aftale med, skal du indgå en uddannelsesaftale på Lærepladsen.dk.
Forskellige typer af uddannelsesaftaler
Der findes forskellige former for uddannelsesaftaler. Fælles for dem er, at aftalen skal omfatte oplærings- og skoleophold og indeholde oplysninger om den løn, oplæringsvirksomheden skal betale til eleven i oplæringsperioden. Virksomheden betaler også løn under de dele af skoleopholdene, der er omfattet af aftalen.
- Ordinær uddannelsesaftale
En ordinær uddannelsesaftale omfatter alle oplærings- og skoleophold. Virksomheden skal udbetale eleven overenskomstmæssig løn i uddannelsesaftalen.
- Kort uddannelsesaftale
En virksomhed, som ikke ønsker at påtage sig et helt uddannelsesforløb, har mulighed for at indgå en kort uddannelsesaftale. En kort uddannelsesaftale skal indeholde en oplæringsperiode samt mindst en skoleperiode. En kort uddannelsesaftale forløber som oftest på ca. 1 år. Virksomheden skal udbetale eleven overenskomstmæssig løn i den korte uddannelsesaftale.
- Ny Mesterlære
Ny Mesterlære-aftaler er for virksomheder, som ønsker at uddanne en elev i et helt uddannelsesforløb. Eleven skal ikke gennemføre et grundforløb, derfor er en Ny Mesterlære-aftale er kun for elever, som endnu ikke har erhvervet sig et grundforløb. I stedet er det virksomheden, som skal gennemføre den praktiske oplæring i virksomheden.
Skolen udarbejder i samarbejde med elev og virksomhed en personlig uddannelsesplan. Virksomheden skal udbetale eleven overenskomstmæssig løn i Ny Mesterlære.
- Kombinationsaftale
En kombinationsaftale laves mellem en elev og to virksomheder, som tilsammen varetager et helt uddannelsesforløb. En kombinationsaftale omfatter alle oplærings- og skoleophold. Virksomhederne skal udbetale eleven overenskomstmæssig løn i kombinationsaftalen.
Uddannelser med dimensionering
Du skal være opmærksom på, at Undervisningsministeriet har lagt dimensionering på en række uddannelser. Formålet med dimensioneringen er at sikre, at der optages et passende antal elever på de uddannelser, hvor mulighederne for at komme i oplæring hos en virksomhed og efterfølgende at finde beskæftigelse kan være begrænsede.
- Dimensionering med lærepladskrav betyder, at du skal have en uddannelsesaftale med en virksomhed, før du kan blive optaget på grundforløbets 2. del.
- For dimensionerede uddannelser med kvote fastsættes et antal kvotepladser for elever, der kan optages på grundforløbets 2. del uden, at de har indgået en uddannelsesaftale forud for optaget. Elever med en uddannelsesaftale optages uden for kvoten.
Dimensioneringen besluttes for et år ad gangen af Børne- og Undervisningsministeren. Kontakt studievejledningen, hvis du har spørgsmål til dimensionering.
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan finde en læreplads i en virksomhed?
Hvis det ikke lykkes dig at finde en læreplads, har du i det fleste tilfælde mulighed for at gennemføre dele din oplæring i Skoleoplæringscentret. Skoleoplæringscentret træder altså i stedet for det at være ansat som elev eller lærling i en virksomhed. Læs mere om oplæring i Skoleoplæringscentret herunder.