Elever fra Handelsgymnasiet Silkeborg vinder DM i Nationaløkonomi 2024

Nyheder | Elever fra Handelsgymnasiet Silkeborg vinder DM i Nationaløkonomi 2024

25 nov. 2024

HHX

De danske mestre i nationaløkonomi er fundet, og sejren gik til et stærkt hold fra Handelsgymnasiet Silkeborg, nemlig Daniel Ringsted Jensen, Anne Sofie Krogsgaard Kristensen, Penille Emilia Skov Pedersen og Magnus Bollerup Sørensen fra 3D.

Konkurrencen, der blev afholdt af Tietgen Handelsgymnasium, samlede gymnasieelever fra hele landet til at dyste om titlen og en præmie på 10.000 kr. I finalen leverede eleverne en skarp pitch og imponerede dommerne – Lene Johansen, Jan Størup og Henrik Kureer – med deres kreative og gennemarbejdede løsning. Vinderpokalen og præmien blev overrakt af Henrik Kureer, som også er lærebogsforfatter for Systime.

Globaliseringens udfordringer for dansk økonomi
Opgaven i årets konkurrence var at identificere en udfordring ved globaliseringen og foreslå en løsning, der tog udgangspunkt i faget International Økonomis begreber og analytiske værktøjer. Vinderholdet valgte at fokusere på Danmarks afhængighed af udenlandsk energiforsyning, især i lyset af global usikkerhed.

Gruppen foreslog en konkret løsning: at fjerne CO₂-afgiften på biogas i gasnettet. Dette tiltag vil fremme brugen af danskproduceret biogas og bidrage til en grønnere og mere selvforsynende energiproduktion.

DM i Nationaløkonomi er en landsdækkende konkurrence for elever, der har International Økonomi A eller Samfundsfag A. I år deltog 35 grupper, der hver især præsenterede en poster og en mundtlig pitch med efterfølgende dialog med dommerne.

Dommerne vurderede deltagernes løsninger ud fra faglighed, kreativitet og deres potentiale til at blive ført ud i livet.

HHX

07 jan. 2025

HHX-Iværksætter begyndte med aktiehandel som 10-årig

17-årige Villads startede på Handelsgymnasiet Silkeborg i sommer, med en drøm om at blive iværksætter, som han allerede er i gang med at realisere. Villads driver nemlig en håndfuld webshops ved siden af studiet, og så er han del af det talentprogram for iværksættere som Handelsgymnasiet Silkeborg sammen med Silkeborg Business er i gang med at forme. 

12 dec. 2024

Kom til Åbent Hus

Lørdag, den 25. januar 2025 fra kl. 10.00 - 13.00 holder College360 Åbent Hus på alle uddannelser.

02 dec. 2024

Strategisk samarbejde mellem HHX, HTX og Silkeborg Business er kommet godt fra start

Handelsgymnasiet, Teknisk Gymnasium og Silkeborg Business indgik i sommer en samarbejdsaftale med fokus på at styrke innovation og iværksætteri blandt unge i Silkeborg. Aftalen formaliserer det gode samarbejde, der allerede eksisterede, og omfatter en række initiativer, der skal bygge bro mellem teori og praksis, skabe et solidt netværk og inspirere unge til at forfølge deres iværksætterdrømme.

Besøg os

Vi afholder jævnligt informationsarrangementer, hvor du har mulighed for at besøge os og stille alle dine spørgsmål. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for vejledning eller ønsker en rundvisning.