Opslag om offentlige foredrag i naturvidenskab

Offentlige foredrag i naturvidenskab på HTX i Silkeborg

Nyheder | Offentlige foredrag i naturvidenskab på HTX i Silkeborg

13 jan. 2023

HTX

Teknisk Gymnasium Silkeborg er i vinteren / foråret 2023 vært for livestreaminger af Aarhus Universitets Offentlige foredrag i Naturvidenskab.

Her kan du komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab.

Du kan kun opleve foredragene mens de afholdes og kun på de lokationer som er vært for foredragene. Foredragene bliver altså ikke tilgængelige på nettet efterfølgende.

Foredragsserien arrangeres af Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet. Det er forskere, som forelæser, niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger.

Foredragene livestreames fra Søauditorierne i Universitetsparken, Aarhus Universitet til kultur- og undervisningsinstitutioner i en lang række byer i Danmark og udlandet.

Foredragene er uanset, hvor de foregår åbne for alle, og der er fri entré til de fleste foredrag. Foredragene varer typisk to timer inkl. en pause midtvejs på 20 minutter samt en session til slut hvor forelæseren svarer på udvalgte spørgsmål indsendt af publikum under foredraget via SMS og Twitter.

På Teknisk Gymnasium Silkeborg kan du deltage i følgende foredrag:

Den 28. februar 2023

Hvad Grønlands indlandsis lærer os

Den 07. marts 2023

Det er bare en virus

Den 21. marts 2023

Kaffe

Den 28. marts 2023

Stjernernes vilde liv

Den 18. april 2023

Fremtidens RNA-medicin

Den 25. april 2023

Myrer

 

Foredragene finder sted fra kl. 19.00 – 21.00 på Teknisk Gymnasium Silkeborg, Bindslevs Plads 1, 8600 Silkeborg i Auditoriet. Gå op i tårnet i gården ved indgang D2 for at komme til auditoriet, hvor vi streamer. Tilmelding er ikke nødvendig.

HTX

30 jun. 2025

Dimission på HTX

Fredag eftermiddag blev årets dimittender fra HTX sendt ud i verden med både klapsalver, blomster og håbefulde ord. Solens stråler skinnede ind ad vinduerne i det pyntede Medborgerhus, hvor forældre, venner og lærere var mødt op for at fejre årets studenter fra Teknisk Gymnasium Silkeborg. De unge, iklædt studenterhuer og brede smil, modtog deres eksamensbeviser under stående bifald.

HTX

03 jun. 2025

HTX-elever på studieretningsdag hos Proshop og Visma

Hvordan arbejder man med teknologi og software i virkeligheden? Det fik vores HTX-elever en fornemmelse af, da de var på studieretningsdag og besøgte Proshop og Visma i Aarhus.

HTX

28 maj 2025

Biotech-elever undersøger slangegifte og nervesystemet

Hvordan påvirker gift fra slanger menneskets blod og nervesystem? Det er netop dét spørgsmål, som Biotech-eleverne dykker ned i gennem et spændende undervisningsforløb udviklet af LIFE – et undervisningsinitiativ under Novo Nordisk Fonden.

Besøg os

Vi afholder jævnligt informationsarrangementer, hvor du har mulighed for at besøge os og stille alle dine spørgsmål. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for vejledning eller ønsker en rundvisning.