Global business er en af de internationale studieretninger. Du lærer om nationale og internationale virksomheder, deres økonomiske situation samt danske og internationale samfundsøkonomiske forhold. Du lærer også om virksomhedens opbygning, og hvordan virksomheden samarbejder internt for at blive konkurrencedygtige.
Hvad lærer jeg på Global business?
Vi lever i en global verden, hvor forståelsen for vores egen og andres kulturer spiller en afgørende rolle. For at skabe en international karriere er det altså vigtigt at forstå andre landes kultur og den internationale forretningsverden for at kunne kommunikere på tværs af landegrænser. Det er alt sammen temaer, som vi arbejder med på Global business.
For at opleve andre kulturer på nært hold kommer du til at møde unge mennesker fra USA og du får styrket dine kompetencer i fremmedsprog. Du skal regne med rejseudgifter på ca. 14.000 kr.
Se videoen, hvor Esther og Thor fortæller om hverdagen som elev på studieretningen Global Business