Når du starter på en ungdomsuddannelse følger der lidt mere ansvar med i forhold til kommunikationen mellem dig og skolen end du har været vant til i Grundskolen. Det er derfor vigtigt, at du selv er opsøgende og holder dig orienteret i E-boks og på vores studieadministrative platform Studie+ i forhold til meddelelser fra skolen.
Før du starter som elev
Alle informationer om optagelse på din uddannelse og informationer omkring din opstart på skolen sender vi til dig i E-boks. Det er derfor vigtigt, at du følger med i, hvad du får tilsendt.
Hvordan får jeg som elev informationer i hverdagen?
På College360 har vi et studieadministrativt system, som hedder Studie+. Når du er elev på skolen vil meget af kommunikationen mellem dig og skolen foregå via Studie+. Første gang, du logger på (eller hvis du har glemt dit password), skal du bruge dit MitID for at logge på.
Det er i Studie+, at du vil kunne se dit skema, dine karakterer og din fraværsstatistik. Det er her, at dine lærere vil notere, hvilke lektier, du har for, og her du afleverer dine opgaver.
Det er også i Studie+ . at skolens administration og ledelse sender information f.eks. om skemaændringer, eksamensplan, møder mv.
Når du er færdig med din uddannelse, vil du modtage dine eksamensbeviser i E-boks.