Gode råd til forældre, der vil vejlede deres børn i valg af uddannelse

Hjælp og støt dit barn i valg af ungdomsuddannelse

For forældre | Hjælp din barn i valg af ungdomsuddannelse

Du har som forælder en betydningsfuld rolle i dit barns uddannelsesvalg. Det er vigtigt ikke at træffe valget for tidligt, men i stedet være åbne og undersøge flere muligheder. Hjælp dit barm til at få et godt indblik i uddannelserne, så dit barn både har kendskab til den valgte uddannelse og de uddannelser, som dit barn vælger fra. Vi har samlet en række nyttige links, artikler og videoer, som kan give dig som forælder inspiration i forhold til samtaler med dit barn om valg af uddannelse og tilmelding.

Støt dit barn i uddannelsesvalget ved at lytte og stille åbne spørgsmål

Vejledning om uddannelse bør ifølge forskere have mere fokus på vejen til beslutningen i stedet for fokus på selve uddannelsesvalget.

Det er vigtigt, at du som forældre understøtter, at dit barn forholder sig åbent og nysgerrigt og ikke træffer valg om ungdomsuddannelse, før I kender til de forskellige uddannelsers faglige indhold, arbejdsmetoder og muligheder for videreuddannelse og job. Nogle gange viser drømmeuddannelsen sig at være en helt anden, end den man troede.

I løbet af 8., 9. og 10. klasse møder grundskoleeleverne ungdomsuddannelserne mange gange. Det sker gennem introduktionskurser/brobygning, undervisningsforløb i klassen og på ungdomsuddannelserne, åbent hus og lign. 

Ved at lytte og stille åbne spørgsmål før, under og efter disse møder kan du hjælpe dit barn til at reflektere over deres personlige udbytte af de forskellige aktiviteter og møder. På den måde sætter I sammen fokus på vejen til beslutningen - læringen - i stedet for uddannelsesvalget.

Forskere fraråder forældre at stille spørgsmålet: ”Var det så noget for dig?”, når barnet f.eks. har været i brobygning, eller man sammen har været til åbent hus på en ungdomsuddannelse. Årsagen er, at du som forælder afkræver dit barn et svar, før han/hun selv har det.

Se videoen og få mere inspiration til at understøtte dit barns karrierelæring

Inspirationsspørgsmål, som kan kickstarte jeres samtaler omkring valg af uddannelse

  • Hvad interesserer dig mest og hvorfor?
  • Hvad er du god til både fagligt og socialt?
  • I hvilke situationer har du oplevet, at du vidste og kunne mere end andre?
  • Hvilke fag kan du ikke så godt lide?
  • Hvornår synes du, at det er sjovest at lære noget nyt?
  • Hvad vil du især gerne blive bedre til?
  • Hvordan vil du gerne bruge det, du er bedst til, i din fremtid?
  • Hvad er et godt skolemiljø for dig?
  • Hvilken undervisningsform kan du bedst lide?
  • Hvor vigtigt er det, at du kan komme på studieture til udlandet?
  • Hvor vigtigt er det, at der er tilbud om talentforløb?
  • Hvor vigtigt er det, at du kan dyrke dine interesser i ekstra undervisningstilbud?

Forælder til ung i 8. - 9. og 10. klasse - Sådan støtter du dit barn i uddannelsesvalget

Få overblik over det foreløbige valg af ungdomsuddannelse i 8. klasse. Læs mere om uddannelsesparathedsvurderingen og om hvordan du som forældre forholder dig hvis dit barn vurderes henholdsvis uddannelsesparat/ikke uddannelsesparathed på ug.dk.

Besøg os

Vi afholder jævnligt informationsarrangementer, hvor du har mulighed for at besøge os og stille alle dine spørgsmål. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for vejledning eller ønsker en rundvisning.