Elever på kokkeuddannelsen i køkken på College360

Jeg ønsker at ansætte en elev

For virksomheder | Jeg ønsker at ansætte en elev

Der er mange fordele ved at ansætte elever. I kan som virksomhed få opdateret viden, nye idéer og frisk inspiration. Samtidig er det en stor fordel at kunne præge kommende medarbejdere, så I sikrer jer kvalificeret arbejdskraft til fremtiden.Hvis du mangler en elev til din virksomhed kan du enten opslå en stilling eller søge efter en elev via portalen Lærepladsen.dk, som er et mødested for virksomheder og elever. Du er også velkommen til at kontakte College360, så vi kan hjælpe med at finde det rigtige match med én af vores elever.

Vi hjælper gennem hele elevansættelsen

College360 kan være behjælpelig med at finde elever til oplæring i din virksomhed. Skolens medarbejdere kan hjælpe med at rekruttere den rette elev til netop din virksomhed og videre gennem hele ansættelsesprocessen og udfærdigelse af uddannelsesaftalen. Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon 75 360 360, hvis du har spørgsmål eller ønsker en uformel snak omkring mulighederne for at få en elev. Der findes forskellige former for uddannelsesaftaler. 

Kom godt i gang på Lærepladsen.dk

Lærepladsen.dk er den nye portal, hvor elever og virksomheder kan mødes. På portalen har du som oplæringsvirksomhed har én samlet indgang til alle administrative opgaver omkring elevansættelser.  Lærepladsen.dk hjælper dig med rekruttering af nye elever og giver overblik over dine nuværende elevers skoleophold og fravær.  Lige nu er der mere end 15.000 elever, der søger læreplads på Lærepladsen.dk. Du kan hurtigt finde alle elever, der søger læreplads inden for din virksomheds fagområder og tage direkte kontakt.

Bliv godkendt som oplæringsvirksomhed

  • Alle virksomheder, der er godkendt som lærested, vises på Lærepladsen.dk.
  • Du kan via Lærepladsen.dk søge om at få godkendt virksomheden som lærested til en given uddannelse og du kan se, hvilke uddannelser din virksomhed aktuelt er godkendt til.

Stillingsopslag på lærepladsen.dk

  • Det er nemt og gratis at oprette stillingsopslag, som når ud til alle elever på erhvervsuddannelser i hele Danmark.
  • Du kan i stillingsopslaget indsætte link til virksomhedens egen hjemmeside eller rekrutteringssystem.

Virksomhedens profil

For at tiltrække de bedste elever, kan du beskrive din virksomhed, og hvad I kan tilbyde elever. Dette gøres på virksomhedens profil, hvor du f.eks. kan tilføje oplysninger om:

  • Hvad arbejder din virksomhed med?
  • Hvilke kvaliteter lægger du vægt på hos en kommende elev?
  • Hvis din virksomheden i en periode ikke ønsker uopfordrede ansøgninger, kan du angive det på virksomhedens profil.

Elevoversigt

Lærepladsen.dk giver overblik over alle elever i virksomheden. I elevoversigten kan du:

  • Se elevernes uddannelsesaftaler og hvornår de udløber.
  • Se hvornår eleverne skal på skoleophold.
  • Se hvornår eleverne kommer tilbage fra igangværende skoleophold.
  • Få et overblik over elevernes fravær under skoleophold.

Få besked pr. sms/e-mail, hvis eleverne har fravær under skoleophold.

Hvordan får jeg adgang?

Du får adgang med NemID medarbejder-signatur. Du kan bestille en medarbejdersignatur hos virksomhedens NemID administrator.

Du kan læse mere om adgang til Lærepladsen.dk på viden.stil.dk.

Vil du vide mere?

www.stil.dk/lærepladsen  

Supporten på lærepladsen.dk hjælper dig gerne, og du kan finde svar ved at gå ind på supportsiden. 

Du kan også ringe til Styrelsen for IT og læring på telefon 35 87 88 81.

Besøg os

Vi afholder jævnligt informationsarrangementer, hvor du har mulighed for at besøge os og stille alle dine spørgsmål. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for vejledning eller ønsker en rundvisning.