Bygningsdetalje fra Anton Rosen Bygningen på Handelsgymnasiet Silkeborg på Bindslevs Plads

Værdigrundlag

Om College360 | Værdigrundlag

College360 byder velkommen til stærke, erhvervsrettede uddannelser.

Smukke historiske skolebygninger i Silkeborgs bymidte tæt på gågadens butikker peger tilbage til vores historiske rødder. Bygningerne bærer på stolte traditioner inden for handel og håndværk og giver de unge, der vælger vores gymnasier i bymidten et stærkt fundament. En arkitektonisk markant erhvervsskole bygget i 2019 og beliggende tæt på byens erhvervsvirksomheder indbyder til fællesskab mellem fag og mennesker, og i begge vores uddannelsesmiljøer giver vi en god og betydningsfuld ramme for fællesskab, karakterdannelse og faglig stolthed.

Faglighed, handlekraft og kreativitet går hånd i hånd med indretning og et dynamisk studiemiljø, og når vi siger, at vi er mere end en skole, så er det for at byde andre indenfor til fællesskabet om vores fag og lokalområde. Når du møder os som medarbejdere, vil du se, at vi er mere end lærere; vi træder frem som lærere, ledere og som mennesker, der indbyder til fællesskab. Vi udviser mod ved at være parate til at være værter, lede processer og tage ansvar i professionelle sammenhænge.

Besøg os

Vi afholder jævnligt informationsarrangementer, hvor du har mulighed for at besøge os og stille alle dine spørgsmål. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for vejledning eller ønsker en rundvisning.