Krisestab og kriseindsatsgrupper

Intern alarmering og krisestab | Krisestab og kriseindsatsgrupper

Når det via telefonkæden er fastslået, hvilke personer der er til stede, nedsættes – efter behov – en krisestab og en eller flere kriseindsatsgrupper.

Alt efter krisens beskaffenhed kan krisestab og kriseindsatsgruppe være bemandet delvist eller fuldt ud som beskrevet nedenfor eller tilføres ekstra ressourcer. Krisestabens og kriseindsatsgruppens medlemmer skal være kontaktbare, og direktøren afgør, om krisens beskaffenhed nødvendiggør, at krisestaben skal samles fysisk.

Når myndighederne (politi, brandvæsen) er til stede på åstedet, fungerer en myndighedsperson som øverste leder af kriseindsatsen og træffer beslutningen om alle sikkerhedsforanstaltninger såsom igangsætning af evakuering m.v.

Krisestaben

Krisestaben består af personer, som hver især har ansvaret for krisehåndteringen inden for deres respektive portefølje.

I udgangspunktet består krisestaben af direktøren, uddannelsesdirektør/rektor, ledelsessekretariatschef, IT-chef og Bygningsservicechef og evt. daglig sikkerhedsleder. Krisestabens medlemmer er således direktørens kontaktpunkter inden for drift, kommunikation og ledelse. 

Direktøren vurderer, om krisestaben skal samles fysisk. 

Kommunikationen til krisestaben foregår mellem medarbejdere og den relevante repræsentant i krisestaben.

Direktøren (eller dennes stedfortræder fra ledelsen) er den øverste ansvarlige for krisehåndteringen, leder krisestaben og træffer alle væsentlige afgørelser på skolens vegne.

Direktøren skal sikre, at der indkaldes psykologisk krisehjælp, hvis der er behov for dette, vurdere konsekvenser for driften og kontakte relevante ledere for at sikre driften samt informere øvrige interessenter. 

Desuden skal direktøren sikre, at krisen afblæses, når det er relevant, og at debrief aftales.

Besøg os

Vi afholder jævnligt informationsarrangementer, hvor du har mulighed for at besøge os og stille alle dine spørgsmål. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for vejledning eller ønsker en rundvisning.